Fødselsdag: forfatteren Svend Åge Madsen – 85 år

Author:

En af de første litterære tekster, jeg mødte, da jeg begyndte at læse nordisk sprog og litteratur i 1973 var Svend Åge Madsens roman Liget og lysten, hvor den finurlige århusianske digter lod sig inspirere af både sexromaner og kriminalromaner og skrev på sin egen tænksomme og aparte skrivestil. Siden er det gået over stok og sten med en lang række romaner – senest Esbens fire live fra i år – noveller, teater og meget mere. Madsen læste oprindeligt matematik, og det naturvidenskabelige og filosofiske udgangspunkt har lige siden spillet en væsentlige rolle for hans særlige tilgang til fiktionen. Et forfatterskab, der ikke sådan lige er til at sætte på formel og som hele tiden stiller væsentlige spørgsmål af typen ‘hvad nu hvis?!’ og giver sine læsere noget at fundere og frydes over. Det skulle ikke undre mig, at han også på denne store dag sidder lidt i sit vandrette bogtårn i baghaven og grifler på en ny udfordrende tekst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *