Jeg husker tydeligt, da jeg så Erik Clausen i egen person første gang. Det var i begyndelsen af halvfjerdserne, hvor han optrådte med Clausen og Petersens gadeteater å Lille Torv i Århus.

Clausen er blevet kaldt “gøgler”; men han var mere end det. En selvlært kunstner, der fik en flot karriere  som skaber af en række film, der var personlige (og ofte med ham selv i en hovedrolle) og altid solidarisk forankret i det folkelige miljø, han var rundet af.

Han tilhørte den kulturelle venstrefløj, som nu har mistet et af sine markante fyrtårne.