JEG ER SIKKER PÅ at DMF, Dansk Musikerforbund- som jeg er medlem af kan se den totale, manglende sammenhæng mellem prisuddelingerne i Dansk Rockakademi, fest og farver, og virkelighedens verden, hvor musikere, talenter og sangskrivere selv betaler, arbejder og yder alt det bedste, for at indspille sange og udgive albums, som ikke bliver spillet og præsenteret i DR for lytterne, det store publikum. Det er essentielt i fødekæden, fordi det hænger sammen med musikernes livescene, koncerterne ude i landet, hvor man møder publikum. Folk kommer og køber billetter til de navne de kender og kan li. Og nej. Jeg er ikke misundelig på de musikere, som får de priser, og og jeg har et publikum fordi jeg har været med så længe, hvor mediernes interesse, hvor DR præsenterede de nyudgivne albums og tv-stationer åbnede dørene, til liveoptræden. Prismodtagerne har fortjent det skulderklap. Det er dem vel undt. Jeg har ikke fået den hæder selv, men det gør mig ikke noget- jeg har fået mere end rigelig med anerkendelse gennem mit eget, lange musikerliv.
Jeg håber, at mit forbund – sammen med de andre musikerorganisationer vil fortsætte arbejdet med at sikre, at både ny musik, og dansk musik har brug for eksponering gennem DR. Det haster.
Sådan skriver Henrik Strube på sin Fabebookside. Og jeg kunne ikke være mere enig med ham i dette synspunkt. DR burde leve op til public service-idealerne på dette område. I det hele taget burde der gøres mere for at eksponere dansk musik.