EU bliver ikke klimaneutralt uden atomkraft – Dan J. skal bane vejen for nye kraftværker, skriver nyhedsbrevet Mandag Morgen i sin rubrik over en artikel, der kommenterer på atomkraftdebatten i EU anno 2024.
Men hvor sandsynligt er det, at atomkraft – efter skrinlæggelsen af atomkraft i halvfjerdserne – kan blive virkelighed i lille Danmark? Overser artikelskriverne ikke, at der i forvejen er stor folkelig modstand på vindmølle-, solcelle- og naturgenoprettelsesprojekter nu om stunder! Og at tanken om et atomkraftværk i baghaven vil afstedkomme en stor lokal modstand, sådan som Niels Hausgaard for mange år siden spåede i en sang.
Glemmer de ikke helt kerneproblemerne i den gamle atomkraftdebat – at restprodukterne fra atomkraftværkerne vil udgøre en sundhedsrisiko i årtusinder? Og at opbevaringen af sådanne strålingsemner kræver geologiske forhold, der ikke er til stede i Danmarks undergrund? At etableringen og driften af moderne atomkraftværker er meget dyr; meget dyrere end de alternative energikilder!?
Erfaringerne fra de foregående årtier fra halvfjerdserne og frem viser med stor tydelighed, at risikoen ved atomkraft på ingen måde er væk. Selv om atomkraftteknologien er forbedret siden de første atomkraftværker blev etableret, så er risikoen ikke borte. Og ulykkerne i England, USA, Ukraine og Japan minder os stadigvæk om, at atomkraft ikke er den forjættede løsning på verdens energibehov, som man drømmer om.
Men hvorfor dukker den gamle debat så op igen her i den akutte klimakrises tid? Jeg tror, at det hænger sammen med, at tilhængerne – heriblandt mange magthavende politikere i Danmark, EU og resten af Vesten – ønsker en fortsættelse af det økonomiske system, vi har, det kapitalistiske system, der forudsætter en stadig jagt på profit og dermed på vækst i produktionen, og en sådan stadig voksende vækst kræver masser af energi. Eller at de i hvert fald ikke kan forestille sig en anden indretning samfundet og dets økonomiske system.
Men løsningen på klimakrisen – dvs. forhindringen af, at klimakrisen kommer til at koste mange menneskeliv de kommende år med flere storme, oversvømmelser, voksende have, problemer med fødevareproduktion på grund af temperaturstigninger, epidemier, migrationsstrømme og meget mere – ligger ikke i en øget vækst af energiforbruget. Tværtimod skal væksten bringes ned og vores liv med naturen bringes i en helt anden balance, end den er nu, hvor vi fortsat udnytter naturen på umådeholden vis. Tanken om, at vi bare kan fortsætte som hidtil – ikke mindst i den velbjergede del af verden – får sværere og sværere ved at være holdbar. Klimakrisens talerør par excellence Greta Thunberg er forlængst kommet til den erkendelse, at klimakrisen er uadskillelig fra det økonomiske system, vi lever i og under; og at forandring kræver en radikal forandring af dette system. Men kan Dan J. og hans allierede nå frem til den erkendelse?!
@Capac: Ja jeg tror sådan set det samme som Jette Gotlieb, men når vi ser hvad der foregår i verden med den højredrejning, så ser udsigterne til forandring til det bedre ikke for lyse ud.
Klimaproblemerne og problemerne med diversiteten kommer alt sammen af den konstante udvidelse af produktionen af vare og brugen af disse vare, og fordi mængden af resurser ikke er uendelig.
En ting jeg så ikke forstår er at mange tilsyneladende har umådeligt svært ved at regne ud at 2 + 2 er 4 og ikke noget andet, man kan jo ikke ( som kapitalisterne vil det ) fortsætte med at udvide forbruget af jordens resurser når de er begrænsede, burde være logik for burhøns, men tilsyneladende ikke, så nogen skulle have deres skolepenge tilbage og på efterskole.
Vi kan jo ikke bruge flere resurser i løbet af et år end der bliver genskabt.
@Hugin: Jeg tror, man skal passe lidt på med at tage højredrejningen på pålydende. Fx da Trump-følgerne angreb Capitol. Problemet var ikke, at de angreb Capitol, der
er indbegrebet af det bestående styre i USA. Problemet er snarere, at det ikke var den amerikanske venstrefløj, der gjorde det. For megen højredrejning – også i vores del af
verden – handler om, at mange såkaldt ‘almindelige’ mennesker er trætte af det bestående samfundssystem. Herhjemme: trætte af at velfærdssystemet (sundhedssektoren m.m.) ikke lever op til vores forventninger, trætte af, at der aldrig rigtig bliver lyttet til borgerne lokalt, når der skal etableres store anlæg; trætte af af politik er blevet reduceret til bureaukrati og teknokrati og helt
drænet for politiske grundholdninger (jf. fx ‘efterlysningen’ af ‘gamle’ socialdemokrater…) Osv.
Og det er gammel marxsk lærdom, at kapitalismen – der er drevet af umættelig drift mod profit (merværdi) – undergraver naturen, og dermed vores eksistensgrundlag. Et godt aktuelt eksempel: I går kunne man se Ålborg Portland bryste sig at at have løst deres CO2-prolblem. Ja, ved at fortsætte som hidtil i deres jagt på mere produktion og profit – og lagre CO2 et sted i den alt andet end stabile danske undergrund, hvorfra det før eller siden vil slippe ud i atmosfæren, så vi er lige vidt. Så længe man bilder sig ind, at vi kan fortsætte som hidtil og klare klimakrisen, så går det kun en vej – imod katastrofen. Sådan som den nye FN-rapport tydeligt fortæller os. 2.8 grader som gennemsnitstemperatur globalt – det er udsigten til katastrofer, vi dårligt kan forestille os og i hvert fald ikke længere gøre noget ved… Den grønne klimabevægelse og andre NGO’er har forstået det, men har ikke den nødvendige politiske indflydelse. Desværre. Det ser sort ud for vores efterkommere.
@Capac: Ja men de såkaldt ‘almindelige’ mennesker er jo dem der i stor udstrækning har stemt på Fru Frederiksen, Lars Lykke og hele vejen ud mod højre så de kan jo kun bebrejde sig selv, for de problemer samfundet befinder sig i på de sociale områder, de borgelige vil jo ikke bruge flere penge på disse områder tvært imod.
@Hugin: Ja, og det er vel et stort problem. Hvad gør ‘almindelige’ mennesker – som du og jeg – når vores demokrati er skrumpet ind til en stemmeafgivning hvert fjerde år, som politikerne
aldrig rigtig føler sig forpligtede af? Hvor skal forandringen komme fra? Desværre ser vi alt for ofte, at utilfredse borgere ‘bare’ stemmer på et andet parti end de plejer. I USA, Tyskland, Østrig, Italien osv. Højrepartier, der ikke vil kunne lave noget som helst om for alvor, men som rider på en bølge af fremmedfrygt og gyldne løfter, de aldrig vil kunne indfri? Som i 1930’erne sker det ofte det, at mere eller mindre fascistiske partier taler til vælgernes følelser (se Trump! Eller Støjbergs Danmarksdemokrater); og det giver stemmer (nazisterne er det store historiske eksempel). Men det kommer ikke til at ændre samfundet i en bedre retning; tværtimod. Se hvad der sker i Italien, hvor økonomi, socialpolitik, flygtninge-/indvandrer-politik osv. udvikler sig katastrofalt, medens de glemmer alt om klimakrisens forandring af italienernes hverdagsliv… Og herhjemme har Frederiksen og Co. helt tabt sutten og glemt alt om, hvad SD engang stod for; noget kun pensionister har en svag erindring om. Det kan kun gå galt.
Capac: Men kan Dan J. og hans allierede nå frem til den erkendelse?!
Nej det kan de helt bestemt ikke, hør blot på fru Fredrikse, i det hele taget er socialakrobatiet blever så røv borgeligt så man tror det er løgn, og hør så hvordan de bliver omtalt i vore medier som røde, ja farveblind har man jo lov at være, men de har sku ikke været røde siden Louis Pio
@Hugin: Det er kun gået en vej for SD, siden deres veje skiltes fra kommunisterne tilbage i forrige årtusinde. De tror stadigvæk i højere og højere grad,
at man kan løse samfundets problemer ved at lappe og korrigere på kapitalismens hærgen. Men al erfaring viser, at det kan man ikke; og i dag sidder SD på
skødet af kapitalen. Vores problem er så: hvor er de røde så? JO, vi har Enhedslisten, men EL mangler folkelig opbakning. Som Jette Gotlieb sagde, da hun
gik for nylig: Forandringen kommer nede fra de folkelige bevægelser. Den grønne klimabevægelse og deslige.