Tilbage til DRs række af mere eller mindre oversete fremragende film. I går fik vi cineaster så Mimi Leders 2018-opus On the Basis of Sex. Det er en film, der hylder det berømte kvindelige melem af den amerikanske højesteret, Ruth Bader Ginsburg, der sad i fra 1993 til sin død i 2020.
Men det er meget mere end en traditionel biografisk hyldestfilm. Det er først og fremmest en film, der tager fat på emnet kønsdiskrimination (jvf. titlen) i samfundet og hvordan man kan gøre noget ved det; herunder spørgsmålet om i hvilken udstrækning man kan ændre fundamentalt ved samfundet indefra (via lovgivningen). For det er denne problematik den unge Ruth “Kiki” Bader Ginsburg kaster sig over med hele sin idealisme og energi.
Vi skriver 1956 og Ruth er førsteårsstuderende på Harvard Law School, hvor hendes mand Martin er andetsårs-student. Hun har også en lille datter Jane, der kommer til at spille en stor rolle for Ruths ‘politiske’ vækkelse.
Martin rammes af testikelkræft og det er med til at sætte skub i Ruths livs. Medens han kommer til hægterne og får et job på et advokatkontor i New York, udfordrer Ruth sit universitet ved at bede om lov til at fuldføre sine studier på Columbia Law School. Noget dengang uhørt for de ganske få kvindelige studerende, der var. Hun afvises, men forfølger sin drøm og drager til Columbia, men må tage et underviser-job som lektor på Rutgers Law School, hvor hun skal undervise i kønsdiskrimination og loven.
Martin, der har specialiseret sig i skattelovgivning, gør hende bekendt med en sag om en mand fra Denver, der var blevet nægtet et skattefradrag, da han blev nødt til at passe sin gamle, syge mor, fordi loven forbeholdt et sådant skattegode for enten en kvinde (enke eller fraskilt) eller en ægtemand, hvis kone er indlagt eller på institution’. Da manden fra Denver ikke passer ind i de beskrivelse nægtes han skattefradraget, hvilket i Ruths og Martins optik er et klart eksempel på, at lovgivningen bedriver kønsdiskrimination. Og Ruth forstår, at et opgør med denne lov vil kunne danne præcedens for alle andre love, der diskriminerer ‘på grundlag af køn’, som filmens titel siger. Målet for Ruth er at få bevist at denne lov er i strid med selve den amerikanske grundlov og derfor kan være et springbræt for et opgør med alle love, der er baseret på kønsdiskrimination – og dermed for en radikal ændring af det amerikanske samfund – indefra.

Vejen til det endelige opgør er kompliceret og fuld af forhindringer. Og Ruth må også opleve, at hendes egen datter, der efterhånden er blevet en ung, voksen kvinde med idealer, viser hende, at der er andre måder at kæmpe for retfærdighed på – nemlig de udenomspolitiske.
Springer vi detaljerne over – selv om de er meget vigtige og med til at give filmens al dens dynamik og fremdrift – så lykkes det for Ruth at få sagen frem for en appeldomstol – og vinde den. Og i de allersidste scene ser man den rigtige Ruth Ginsberg gå op af trapperne til Højesteretsbygningen.
På mange måder er denne film en traditionel amerikansk retsssals-drama. Men den er – til forskel fra nogle af dens historiske forløbere – alt andet end kedelig. Og historien bevarer sin spænding og kraft takket været en solid instruktion, et godt manus og solide skuespilpræstationer over hele linjen.
Og så kan man ikke lade være med at tænke over – nu hvor det amerikanske præsidentvalg nærmer sig sin afslutning – i hvor høj grad den amerikanske lovgivning stadigvæk trænger til at blive reformeret ud fra de idealer, som grundloven bygger på. Jeg tænker fx på det amerikanske valgssystem og dets alt andet end demokratiske valgmandssystem. Man kunne godt ønske, at nogle jurister af Ginsbergs støbning tog fat på den del af lovgivningen snarest muligt.
Men se filmen, hvis du vil underholdes på en intelligent måde. Og så lad andre kløjs i bagedyst, kæresteforhold og anden livsstilsunderholdning.