DR har oppet sig lidt på filmfronten og kører for tiden en række anmelderroste, seværdige og måske også lidt oversete film. Igen på den halvhemmelige DR2-kanal og uden at gøre opmærksom på disse film (i modsætning til institutionens egne underholdningsprogrammer, der nærmes voldtages af forskræp). Nuvel i går viste de så Tom Tykwers 2016-opus A Hologram for the King med den slidstærke Tom Hanks i hovedrollen.
Hanks spiller en amerikansk sælger, der sendes til Saudi Arabien for at sælge et nyt holografisk telekonferencesystem til saudierne. Og selve præsentationen af den nye teknologi skal overværes af den saudiske konge.
Og Alan Clay, som sælgeren hedder, kommer med erfaringer i rygsækken som viser sig at få betydning handlingsforløbet. Dels har en fortid som sælger for cykelfirmaet Schwinn, der blev outsourced til Kina med tab af arbejdspladser og produktion i USA til følge. Og dels lider han under en skilsmisse, der gør ondt og koster ham dyrt, fx når han skal finansiere sin datters uddannelse.
Og det går slet ikke, som Clay har forestillet sig, med mødet med de saudiske kunder. Hurtigt bliver man klar over, at Clay og hans firma ikke har gjort sig forestillinger om, hvad det er for en helt anderledes kultur, de skal forholde sig til. Det viser sig, at de fysiske rammer for selve præsentationen og dermed handlen slet ikke er på plads. Og aftaler med de ansvarlige personer, herunder den saudiske konge, bliver slet ikke overholdt. Tværtimod forsinkes og udskydes de hel tiden. Og tidsfaktoren viser sig at være en indikator for, hvilken anden kultur, Clay er havnet i. Først kommer han for sent til det første møde, da han ikke når bussen ud til mødestedet. Dernæst afsættter det en række andre hændelser, der alle fortæller noget om, hvor han er landet.
Først bliver han afhængig af en lokal chauffør, der hele tiden tjekker sin bil for bomber, fordi han angiveligt forfølges af en velhavende, jaloux ægtemand, der måske med rette vil hævne sig på ham. Dernæst møder Clay en gennemgående træghed i aftalesystemet, så stort set alle aftaler enten aflyses eller udskydes i det uendelige. Kun hos den danske ansatte Hanne (Sidsel Babett-Knudsen) møder han lidt forståelse for sin situation, idet hun kender de saudiske dobbelte standarder for livsførelse; og hun sørger fx for, at han får en flaske whisky, forklædt som olivenolie.
Bedre bliver Alan Clays situation ikke af, at han dels får en knude på ryggen og tydeligvis har svært ved at klare situationen psykisk. Knuden bringer ham i kontakt med det saudiske sundhedssystem i skikkelse af den kvindelige saudiske læge Zahra, som får undersøgt knuden og lavet et behandlingsforløb, inklusive en operation, og også gør et indtryk ud over det professionelle på Clay.
Clays problemer vokser kun, og selv om han får nogenlunde styr på selve præsentationsopgaven, så fortsætter hans psykiske udfordringer og han rammes en nat af et angsanfald, som han selv mener er et slagtilfælde og han indlægges. Knuden, der er under mistanke for at indeholde tidlige stadier af kræftceller, bliver underkastet en operation af saudiske, mandlige læger, men undervejs træder Zahra til som kirurg.
Efter operationen kommer Clay og Zahra tættere på hinanden, udveksler personlige oplysninger og aftaler at mødes privat. Og nogenlunde samtidig lykkes det omsider for Clay at få gennemført sin præsentation af hologram-projektet for sauderne og deres konge. Blot for at erfare, at handlen går til kineserne, der har et tilsvarende og billigere tilbud. Til gengæld finder Clay sammen med Zahra, der også er ramt af en vanskelig skilsmisse. Og filmen munder ud i en situation, hvor Clay har fået et nyt job i Saudi Arabien, hvor han bliver sammen med sin nye dame.
Ovenstående referat får kun hovedtrækkene med. Men det er en film, der først og fremmest handler om et møde mellem to helt forskellige kulturer; men også en film om, hvor forandret den verden, vi lever i i disse år, er – både for dem, der bor i den vestlige hemisfære og dem, der bor udenfor.
Filmen er fortalt i en stille og roligt tempo, hvor vægten er lagt på de mange små episoder, der hver på deres måde fortæller noget om, hvor forskellige de to kulturer er. Det er her styrken i filmen ligger: At demonstrere den særlige dynamik, der opstår, når to helt forskellige kulturer mødes og skal finde hinanden. Og i forlængelse heraf kan man godt spørge, om filmens konventionelle happy end, hvor hovedpersonen finder sin hjerter dame, i virkeligheden er en lykkelig slutning eller måske snarere en understregning af, hvor forandret den globale virkelighed, som vi skal forholde os til, faktisk er?! Men måske også en pointering af, at der hinsides hele den kulturelle byrde, vi bærer rundt på og lever med, er noget, der kan bindes os sammen!?
Men se filmen, hvis du vil have lidt at tænke over.