Erindringsglimt: sodavand – anno dazumal

Author:

Jeg var nede i en af de lokale discount-butikker. Og på gulvet foran den indre indgang stod der nogle stabler sodavand, der var på tilbud. Et par kroner pr. dåse eller sådan. Og jeg faldt for tilbuddet, fordi det omfattede dåser med hindbærbrus (alene ordet: hindbær-brus!).  Rød sodavand som det også blev kaldt i min barndom. Og straks var jeg tilbage og kunne næsten smage den særlige blanding af hindbær og kulsyre-brus. Og glædede mig lidt til at genopleve lige netop denne smagsoplevelse. Jo, nogle gange er barndommen ikke så langt borte…

Om den røde sodavand kom fra det lokale Kosmos mærke, er jeg lidt i tvivl om. Der var ikke så mange varianter dengang.

Og det var ren nostalgi at drikke den sodavand og genopleve behovet for straks at bøvse efter indtagelsen…

Nu venter genoplevelsen af andre smagsvarianter fra dengang jeg var en lille purk.

Sportsvand, abrikos, citron…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *