Dødsfald: Michael Puggaard-Müller – 73 år

Author:

De sociale medier mener at vide, at musikeren Michael Puggaard-Müller er død i en alder af 73 år. Jeg har ikke kunnet verificere oplysningen i pressen eller andre offentlige sider. Men :

“Michael Puggaard-Müller, musiker og scenograf, startede med trompet og mundharpe, men blev i 1968 tvunget ind bag et trommesæt i Delta Blues Band. Han spillede trommer med Sonny Terry & Brownie Mc’Gee og har siden spillet med en lang række danske top band’s – såsom Delta Blues Band, Pan, Survivors, Culpepers Orchard, Rugsted & Kreutzfeldt, All Stars Billy Cross og Jens Rugsted. I 10 år holdt han en musikpause, hvor han arbejdede som scenograf i en lang række forestillinger. I 2003 vendte han tilbage til musikscenen med The Healers og har yderligere involveret sig i Big Band og Brass Bands samt med afløser arbejde i danseorkestre.”. Denne sammenfatning af Puggaard-Müllers karriere afslører, at han har haft en fremtrædende rolle (selv om han sad bag trommerne…) i dansk musik gennem mange år og i mange væsentlige sammenhænge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *