Apropos acq’s op- og udfordring:

I. Tavle, en. [‘taul∂] flt. -r ell. kors d. s. (i ssg. Stentavle. Holb.JH.I.136f.). (glda. tawlæ (og tauel, n., jf. Kalk.IV.320a4), sv. tavla, no. tavle, ty. tafel (jf. Taffel), sml. eng., fr. table; fra mlat. tab(u)la; jf. Tabel, Tableau, Tablet, Tabulatur og III. Tavl)

1) plade af særligt materiale beregnet til at skrive paa ell. forsynet med tekst, billedlige fremstillinger olgn.
1.1) (jf. fx. Log-, Markør-, Post-, Regne-, Skifer-, Skrivetavle) plade af skifer, (malet) træ, linoleum olgn. (jf. ogs. Kobber- (1), Olie-, Sand-, Vokstavle) til at skrive ell. tegne paa; især dels om skifertavle, hvorpaa der skrives med griffel, dels (jf. Sving-, Vægtavle) om større, (sort)-malet (træ)tavle, hvorpaa der skrives med kridt (skol. ofte kaldet den sorte (se IV. sort 4.1) ell. store (Casse.IE.12. CHans. BK.100) tavle); ogs. om bræt ell. plade til opslag (Politivedtægt f.Kbh.1913.§61; jf. Gade-, Plakat-, Seddeltavle). han begierede en Tavle og skrev disse Ord. Luc.1.63. Griflen gjorde Commers paa Tavlen. HCAnd.(1919). I.205. regne, skrive paa tavle dobbeltbrudt streg D&H. jf. Tavleregning: Regning . . baade udaf Hovedet og paa Tavlen. Riber.(Egeria.I,2. (1805).96). Lov 29/7 1814.§74d. komme paa den sorte tavle olgn., se IV. sort 5.2. || (jf. u. Stentavle; bibl.) i flt., om de to tavler med de ti bud, som gud gav Moses. (gud) skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord. 2Mos.34.28. i forb. som lovens (LTid.1726.827. HCAnd. (1919).V.238. S&B. jf.: *Lovordets Tavler. Jørg.Af det dybe.(1909).65), pagtens (Hebr. 9.4), vidnesbyrdets (2Mos.31.18. jf. Vidnesbyrdstavle (1931: Vidnesbyrdets . . Tavler). 2Mos.34.29) tavler. || om nummertavle i kirke. Jeg satte Psalmenumrene i Tavlerne til Altergang imorgen. Etlar.GH.I.240. Degnen . . havde sunget . . en af Salmerne, han skulde sætte paa Tavlen næste Søndag. Jørg.JoakimsHjemkomst. (1933).52. || (jf. Kød-, Syndetavle; især bog, højtid.) billedl. ell. i sammenligning. Hold mine Bud . . skriv dem paa dit Hjertes Tavle. Ords.7.3. *Døde vore Ungdomsminder | alt af Alderdom, | saa det næste Slægtled finder | Tidens Tavle tom? Ploug.II.176. (som) en ubeskreven tavle, (vist efter lat. tabula rasa, se Arlaud.57; jf. u. I. Blad 3.1) i udtr. for, at en person endnu ikke har vist, hvad han dur til, hvordan han vil udvikle sig, ell. i udtr. for uerfarenhed olgn. hans (dvs.: en konfirmands) Sjæl er endnu som en ubeskrevet Tavle. Reinhard.FC.238. mig, en komplet ubeskreven Tavle i Litteraturen, der lige havde udsendt sit første, famlende Forsøg. Aakj.EE.192.
1.2) plade, bræt, skilt olgn. forsynet med ind-, paaskrift (jf. Læsetavle) ell. billedlig fremstilling; især (jf. fx. Alter-, Grav-, Kirke-, Lig-, Minde-, Passionstavle) om (kunstnerisk udført) mindetavle opsat (paa ell. i bygning, paa gravsted olgn.) til erindring om fortidens begivenheder ell. personer. nedslaae og synderhugge Tavler og Billeder udi vor Frue Kirke. Holb.DH.II.283. paa Tavlen (dvs.: paa en grav) læste (jeg) Navnet og Navnene paa de mange Afdøde. Kierk.VII.199. Katedralen i Cadiz ejer hverken Tavler af Murillo eller Ben af St. Peter. JVJens.IM. 64.
1.3) (til bet. 1.2, som forkortelse af Altertavle olgn.; nu sj.) om maleri i al alm. (jf. Kunsttavle 2). De, som have Samling af gamle og nye Tavler eller Skilderier, kand give best Underretning (om ældre tiders klædedragt). Holb.Ep.II.407. Oehl.V.48. Drachm. Vag.206.

2) (jf. Tabel 1) om (blad af papir olgn. med) noget skrevet ell. trykt (sml. ogs. Hus(2), Jordtavle).
2.1) (jf. Tabel 1 slutn.; især bogtr.) planche; tidligere (jf. Kobbertavle 2) især om kobberstik (i bog). CDGebauer. Afbildninger tilNaturhistorien.(1818).Fort.[1]. Billederne (er) anbragt i Texten, i Modsætning til de fleste andre . . Udgaver, der næsten alle har Billederne særlig trykte i Form af Tavler, som det bibliotheksmæssig hedder. Bogvennen.1929.4.
2.2) (glda. tafflæ i sa. bet. (DGL.II.356 var.); nu næppe br.) indholdsliste, register (i en bog). Rostgaard.Lex.T21b. VSO.III.90.
2.3) egl. vel (til bet. 2.1) om særlig side i en bog med skematisk oversigt olgn.; i videre anv. (især mat. ell. forsikr.) om (systematisk opstillet) fortegnelse over en række (tal)størrelser, genstande olgn.; tabel. (ofte i ssgr. som Kilometer-, Kvadrat(2), Logaritme-, Overlevelses-, Rente-, Skyde-, Tidstavle). Logarithmiske Tavler. Cramer.Geometria.(1760).128. Additions-, Subtractions-, Multiplications- og DivisionsTavle. (bogtitel.ca.1835). || (jf. Maane-, Planet-, Soltavle; astr.) tabel, hvorefter himmellegemers sted, baner olgn. kan beregnes. PSøeborg.SC.XVII. || (jf. Ane-, Arve-, Slægtstavle; fagl.) om stamtavle. Hist. Efterretninger om de danske Moltker. Med 5 genealologiske og 1 heraldisk Tavle i Farvetryk. Langhorn.(bogtitel.1866). OFriis.Litt.359.

3) overf., om hvad der ved sin form minder om en tavle (I.1).
3.1) (glda. d. s. (Dyrerim.84. 87); sml. Kirke- (1), Pengetavle samt VSO.; m. h. t. forhold i ældre tid) lille træplade, skuffe paa et skaft, hvorpaa menigheden under gudstjenesten lagde offerpengene til kirkens funktionærer ell. (jf. Brandtavle) en skærv til indsamlinger for fattige og nødlidende; ogs. om lille pose, klingbøjtel til samme brug. (ofte i forb. som ombære tavlen, bære tavlen om(kring) ell. rundt, gaa (om(kring)) med tavlen, lade tavlen gaa, give, lægge i ell. paa tavlen olgn.). Penge, som enten i Tavlerne, eller i Blokkene, eller i andre Maader givis til Fattige. DL.2–19–16. (konfirmandens) Fader . . svøbte Sølvdalere ind i Papirer til Tavler og Gravere. CBernh.IX.57. Trap.4II.24. FrGrundtv.LK.217. Feilb. || (allr. ænyd. (NJesperssøn.Gradual.(1573).447)) i forb. de fattiges tavle. Reskr. 6/11 1739. III.§10. PJensen.Snesere.(1883).478. jf. Fattigtavle. Cit.1805.(Lyngby-Bogen.1935.177). Cit.1862.(AarbHolbæk.1945.107). || (jf. u. Offertavle slutn.; dial.) tallerken olgn., hvorpaa gæster ved gilder olgn. lægger penge til spillemændene. UfF.
3.2) i talrige fagl. anv. om plade af haardt materiale (sten, metal ell. (især) træ); især om en saadan, der er opslaaet paa en væg, og hvorpaa instrumenter ell. apparater af forsk. art er ordnet paa overskuelig maade; fx. om (som forkortelse af) korstavle (AarbSorø.1925.45), stigbordstavle (LandbO.IV.387. Sal.XVI.665), sportavle, fordelings- ell. strømtavle (TeknLeks.I.536) olgn.
3.3) (jf. Kvadrat-, Oblattavle; fagl.) om forsk. genstande, produkter, materialer, der fremtræder i tavleform. Chocolade formes i Tavler (flade Kager). VSO. (farvestoffet) kommer i Handelen i Form af tørrede Tavler. Manufact.(1872).259. en Tavle Lim. FagO Snedk. Feilb. || (jf. Tavleglas) m. h. t. glas. Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.134. Vinduesglas el. kulørt Glas i Tavler. Pol. 22/6 1945.18.sp.3. “æ Glarkisteâ€? . . var en firkantet Kasse, som kunde rumme en stor Tavle Glar. Myl Erich. Den jydskeHede.(1903).482. (han) fik af og til nogle Tavler Glas og indsatte Ruder. BornhHaandvEr.19. || (jf. Honning-, Kunst(1), Vokstavle; biavl.) (voks)plade med celler til bierne; bikage. Fleischer.B.162. nu kan R. faa Lov at brække Tavlerne ud. GyrLemche. S.IV.119. UfF. || (mineral.) om mineral ell. krystal af pladeform. Glimmer (og) Jernglands . . ere ofte krystalliserede i Tavler. VSO. spec. om tynd skiferplade: Tagskifer, saadanne Skiferarter, der med nogenlunde Lethed lader sig kløve i temmelig jævne, tynde, regelmæssige Tavler eller Plader. VareL.5II.464. || (fagl.) et større antal skind af smaa pelsdyr ell. (nu) skindrester, sammensyet til en firkant. VareL.(1807).I.452. SLangkjer.Varekundskab.I.(1856).562.565.567. OrdbS.
3.4) (guldsm.) d. s. s. Taffel 2.1. Hinnerup.Juv.296.310. VareL.5I.253.
3.5) (sv. d. s.; vet., foræld.) tyggeflade paa visse tænder hos hesten. CollO. D&H.

Kilde: ODS