Dødsfald: Maggie Smith – 89 år

Author:

Så skete det. En af mine favoritskuespillerinder, den engelske Maggie Smith, er død i en alder af 89 år. Hendes alder antyder, at det ikke er overraskende. Men hun var aktiv til det sidste, så det giver alligevel et gib i en at høre, at hun ikke er der mere til at forgylde engelsk film, tv og scene.

Sent i sin lange karriere strålede hun i sin medvirken i Harry Potter-filmene og tv-serien (og de tilhørende film) om Downton Abbey. Hun brillerede – lidt til sin egen fortrydelse – i komedier, hvor hendes skarpe tunge  leverede memorable replikker en masse; men hun beherskede også de alvorlige, dramatiske roller.

Hun begyndte sin karriere allerede som teenager på lokale scener og indtog derefter såvel film-lærrede som tv-skærmene med lige stort talent og succes. En af hendes seneste successer var komedien Lady in the Van (2015), hvor hun stjal biledet fra de andre medvirkende. Hun vil være savnet de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *