Five to one, babyOne in five No one here gets out alive, now You get yours, baby I’ll get mine Gonna make it, baby If we tryThe old get oldAnd the young get stronger May take a week And it may take longer They got the guns Well, but we got the numbers Gonna win, yeah We’re takin’ over Come on!
Jim Morrison i The Doors var som mange unge dengang i tresserne grebet af oprørstrang og spontan tro på, at tingene kunne blive bedre og laves om, så det ikke fortsatte som i forældrenes tid (vi taler om tiden lige efter 2. Verdenskrig). Det var både hjertevarmende at høre den unge Jim synge om livet, som vi ikke slipper levende fra, og om troen på, at ungdommen blev stærkere og derfor kunne tager over… Ja. En vigtig sætning i sangen er “May take a week/ And it may take longer”, der kan forstås sådan, at det ikke nødvendigvis var Morrisons egen ungdomsgeneration, der tog over, men ungdommen i mere almen forstand. Og så er det jo ikke utænkteligt, at hans vision med tiden kan vise sig at være rigtig. Indtil videre ser det bare sådan ud, at de unge ikke tager over, men over-tager forældrenes samfund og kultur – på godt og ikke mindst på ondt. Men måske vil sådan noget som klimakrisen ændre radikalt på denne trivielle overdragelse af magten fra en generation til en anden. Fordi klimakrisen ganske enkelt tvinger os til at foretage radikale ændringer for at bevare menneskenes verden på jorden.