Grim musik

Author:

Apropos Peder “”Mein Freund” (Dan Turells betegnelse) Bundgaard, så var det ham, der engang for mange år siden, hvor han var disc jockey på Danmarks Radios program 3, introducerede mig til betegnelsen “grim musik”. Peder kunne godt lige “grim” musik. Og med “grim” tænkte han på musik, der på den ene eller anden måde udfordrede lytternes forventninger til, hvordan rock skulle lyde med ørehænger-melodier, fængende riffs, klassiske sangstrukturer med A- og B-stykker osv. Musik, der dyrkede alt det, der pillede ved vores indlærte forventninger om, hvordan rock skulle lyde. Eksperimenterende og provokerende musik. Som fx Captain Beefheart og hans magiske band eller de såkaldt psykedeliske bands fra de sene tressere og meget mere. Grim musik. Og jeg har siden sendt Peder en venlig tanke, når jeg selv har fået smag for den slags grænseoverskridende musik. Grim musik…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *