Århus Jazzfestival er i gang…

Author:

Jo da, jazzen er for alvor kommet til Århus. I går begyndte jazzfestivalen, der kører til og med søndag den 21.juli. Og der er et hav af navne, som man kan indtage. Nogle mod betaling, andre uden. Så der er sådan set ingen undskyldning for ikke at få bare lidt jazz i øret i løbet af den næste uges tid. Dog har den aktuelle vejrsituation med rigelig regn (jeg blev gennemblødt for en lille time siden, da jeg uden paraply var ude på en lokal græsplæne for at får hunden til at besørge) givet anledning til, at nogle af optrædenerne er rykket inden døre. Se nærmere her.

Så hvis du er blevet smittet af jazz-virussen, så overvej om du ikke skulle lægge vejen forbi et eller andet sted, når regnen har aftaget…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *