Dødsfald: Joe Egan – 77 år

Author:

Joe Egan blev kendt i en større kreds, da han sammen med Gerry Rafferty skabte Stealers Wheel, der nød en kortvarig succes med blandt andet hittet “Stuck in the Middle with you”. De to skotske skolekammerater fandt sammen allerede i teenageårene, hvor de spillede i lokale grupper, inden de fandt sammen i Stealers Wheel og udgav debutalbummet, der var produceret af selveste Jerry Leiber og Mike Stoller. Successen holdt ikke og den alkoholiserede Rafferty forfulgte en solokarriere; det samme gjorde Egan, der fik lavet to soloalbums, der ikke gjorde det store indtryk, hvorefter Egan trak sig ud af musikbranchen for at lave sit eget forlag. Selv om deres veje skiltes og Rafferty fik succes holdt de kontakten ved lige helt frem til Raffertys tidlige død i 2011, fordi gammelt venskab ikke bare sådan forgår. Nu er også Egan død i en alder af 77 år; ingen dødsårsag er angivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *