Så er trommespilleren og slagstøjsvirtuosen Michal Dalgas tilbage i bloggen. Denne gang sammen med Lars Emil Riis Madsen (tangenter og slagtøj), Søren Lund (bas og slagtøj), Spencer Gross (el-guitar og slagtøj), Alexander Kraglund (kromatisk harmonika på “”ingood”), Anders bast (tenor- og baritonsaksofon på “Sulahue” og “Wingood”) og Bjarke Nikolajsen (trompet på “Marsh Mellow”). Tilsammen udgør de musikgruppen Hugo Fogo.
Og man skal ikke langt ind på denne Hugo Fogos andet album før man forvisses om, at musikken er skabt og båret frem af jazzens fornemste kvaliteter, dvs. sansen for at give sig rigtig god tid og lade musikken udfolde sig langsomt og bredt som blomster i naturen med stor sans for de enkelte instrumenters improvisatoriske potentiale og indbyrdes udfoldelsesmuligheder. Og oven i det jazzens sans for at udforske og udvikle den gode melodi. Men Hugo Fogo er ikke kun jazz; nej Hugo Fogo er et barn af vores tid og søger derfor inspiration i verdensmusikken, herunder i den uopslidelige Rhythm and Blues og moderne elektro-funk. Ja, under lytningen til dette lille vidunder af en plade måttet jeg nu og da tænke tilbage til dengang i sentresserne og halvfjerdserne, hvor der blev sat strøm til jazzen og den slap de traditionsbundne tøjler og skabte et nyt spor i den ellers så rigt facetterede musikretning.
De ialt ti numre på pladen er skabt af bandets i fællig og det må også være forklaringen på, at musikken fremstår som meget homogen; samtidig med at den er rigt varieret, ja til tider grænsende til det kaotiske, men hele tiden uden at løbe løbsk, for der er styr på løjerne. Der musiceres så det er en lyst og det konfligerende kreative kaos, hvor instrumentalisterne spiller op og imod hinanden, flyder hele tiden sammen i smukke, harmoniske enheder af en særlig sublim skønhed. Titlen på pladen spiller lidt på denne paradoksale egenart, hvor stor skønhed opstår af, at individuelle lyster og tilbøjeligheder bøjes af mod hinanden og munder ud i kunstneriske enheder.
De medvirkende musikere udfolder sig lidenskabeligt og innovativt i et rum, hvor der både er rig plads til udfoldelse og til samhørighed og dyb indforståelse for musikkens udviklingsmuligheder og -retninger. Jeg kan og vil ikke fremhæve nogen på bekostning af andre; det er i den grad et kollektivt projekt og slutresultatet er yderst tilfredsstillende. Rumble in th Jumble er bestemt et af dette års plader, der vil få en særlig plads i mit musikhjerte og på min pladereol. Moderne dansk jazz af allerbedste slags. Hermed varmt anbefalet.
Hugo Fogo. Rumble in the Jumble. Produktion: Hugo Fogo. Gateway Music. Udkom den 1. juni 2024