[egne mobilfotos]

Jeg kom straks til at tænke på de mange åndsvage reklamer med ‘før og efter’, hvor tykke mennesker bliver slanke som ål, fordi de har spist eller drukket et eller andet produkt eller andre mirakuløse effekter af dyrt købte varer fra markedet, da jeg genså pigen med frøen. Hun hører hjemme i mit yndlingssted her i lokalområdet, Forstbotanisk have i Højbjerg, hvor jeg ofte kommer sammen med min gamle ven hunden. Og hun sidder ved stedets andedam. Det vil sige – det gjorde hun indtil for et stykke tid siden, hvor hun forsvandt og efterlod sig et lille skilt, der forklarede, at hun var sendt til renovering. Og – som man kan se af det ene foto – så trængte hun også til en opfriskning, efter at have siddet i årevis og ventet på, at frøen skulle vise sig at være en fortryllet prins. Men nu er hun så tilbage, nyskuret og jomfruelig hvid. Og hun venter stadigvæk på at miraklet skal ske. Lidt lige som dem, der venter på, at Jesus skal vende tilbage. Hellig enfold.

Det fik mig til at researche lidt på eventyret, og det viser sig – ikke overraskende – at eventyret har mange oprindelser, selv om grundfortællingen er den samme. Og sådan er det med eventyr. Men vigtigst er det, at hun nu er tilbage, hvor hun hører hjemme, så jeg og hunden kan hilse på hende, når vores vej fører os forbi hendes sted.

Og en musikals forbindelse?! Ikke lige sådan, så vi tager en fin video med Cher og hendes fortolkning af “Walking in Memphis” (opr. Marc Cohn, 1991):