Sommerdage – slut

Author:

Og så sluttede sommerdageprojektet igen. Familiære dispositioner og udsigt til dagsregn sendte familien ind i bilen og ud på landevejene for at finde hjem til casa. Efter en god uge med ganske fint vejr (dog uden hedebølgedage) og i selskab med fire generationer af familien (på godt og ondt). Og Æ Hav derovre vestpå er altid en fryd for krop og sind (denne gang især sindet, da dukkerten ikke blev til noget og blev vekslet til en tur i ishuset med børnebørnene, hvilket også er godt). Og ellers de små fine oplevelser, som fx at to-tre påfugle spankulerede forbi sovekammervinduet her til morgen, og hvor tit oplever man lige det? Eller oplevelsen af, at ens mindste barnebarn på knap 3 år for første gang oplevede det store hav, han snakker så flittigt om, men ikke kendte indtil nu. Vild og voldsom oplevelse. Og nu står resten af sommeren på de vanlige sysler med udgangspunkt i den hjemlige hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *