Måske var det for meget fodbold; og udsigten til en kamp mellem Georgien og Tjekkiet (som i øvrigt endte 1-1) fik mig til at søge mod filmmediet. Først kigge på, hvad der gemte sig på DRs hjemmeside; dernæste videobunket i casa capac. Og her havde fruen lagt David Ayers The Beekeeper fra 2024 – med den engelske skuespiller Jason Statham i hovedrollen.
Og har man sagt Statham, så har man også sagt tju-bang-action-film; for det har været hans varemærke fdet meste af hans karriere. Og ganske rigtigt, så filmen om biavleren rigtig action.
Ja, man fristes til at skrive: klassisk amerikansk action.
Historien er den, at en pensioneret sort skolelærerinde Elise, der bori et afsides hus med en lejer i stalden, bliver offer for ondsindet phishing, hvor bagmændene lykkes med at franarre Eloise alle hendes penge; hendes pension, hendes opsparing og en millionstor velgørenhedsfond, som hun bestyrer for at hjælpe en NGO-virksomhed. Oplevelsen får hende til at begå selvmord.
Hendes lejer, Adam Clay (Statham), der er biavler, finder hende, men bliver arresteret af Eloises datter, Verona, der er FBI-agent. Clay bliver dog sat på fri fod igen, da der ikke er noget, der tyder på, at han skulle være involveret i Eloises død. Og Verona fortæller ham, at FBI er på sporet af den gruppe, der står bag røveriet mod moderen.
Det får Clay til at kontakte the Beekeepers, en hemmelig, mystisk agentgruppe, som han engang var medlem af og som havde tophemmelig status inden for efterretningsvæsnet. Clay vil finde bagmændene bag røveriet, og kun med hjælp fra sine beekeeper-kolleger lykkes det ham at kommet på sporet af dem, selv om han egentlig har trukket sig tilbage for at være rigtig biavler.
Så er scenen sat. Clay efterstræber systematisk bagmændene for at søge retfærdighed for Eloise. Og opgøret fører ham ad voldsomme, voldelige veje helt frem til præsidentkontoret, da det viser sig at præsidentens søn er den egentlig bagmand, der har finansieret sin præsident-mors valgkamp med midler fra sit kriminelle projekt. Jeg vil ikke gå i deltaljer med action-forløbet, dels for ikke at ødelægge filmoplevelse for dem, der sætter pris på effektiv, velkalkuleret, udspekuleret og malersk action, og dels fordi al den action i virkeligheden er et skalkeskjul for filmens egentlige ærinde: en diskussion af forholdet mellem lov og retfærdighed. Hvor biavleren står for det sidste, medens skurkene og deres aktører mener at stå på lovens grund.
Filmen er med andre ord endnu et eksempel på, hvordan filmindustrien (Hollywood) viderefører temaer fra de klassiske western, hvor en ensom hævner eller sheriff skal sørge for at genoprette en orden, der bygger på retfærdighed og hvor der ikke er tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert.
Instruktøren David Ayres viser, at han kan sit kram og kender til tematikken i sådanne agent-action-film; og skuespillerne passer fint til de til tider noget stereotype karakterer. Bedst er Statham, der spiller en rolle, som han kender til hudløshed. Han behøver ikke nogen Shakespeare-baggrund for at udfylde dem til punkt og prikke.
Alt i alt er The beekeeper en særdeles effektiv, veldrejet action-film, der hæver sig lidt over gennemsnittet og leverer varen. Man ved, hvad man får for pengene. Om man så kan lide den slags film er en ganske andet sag, men jeg var nu ganske godt underholdt så længe den varede og kun irriteret over, at en eller anden absolut skulle ringe på min dørtelefon midt i en spændende scene.