Det lykkedes mig at undgå at se noget som helst på tv om EU-parlamentsvalget på valgdagen. Jeg stemte tidligt om morgenen sammen med hunden som jeg aligevel skulle lufte i området. På vejen derop fandt jeg en stemmeseddel, der lå i en mindre vandpyt. Om vedkommende havde tabt den eller smidt den finder jeg aldrig ud af. Men i hvert fald gik en stemme nok til spilde. Og det var der mange der gjorde. For mere end 40% af de danske vælgere valgte ikke at stemme; dvs. mere en 50.000 vælgere, svarende til 2.1 % af vælgermassen. Hvis det havde været til et folketingsvalg ville de svare til, at fire mandater ikke ville blive besat.
Det fortæller os nok noget om den status, som EU har i befolkningen. I hvert fald ikke samme status som Folketinget – selv om EUs beslutninger har kæmpestor betydning for al politik, der bliver bedrevet i dette land.
Jeg har været inde på emnet før: Danskerne har i almindelighed et lunkent forhold til EU. Vi er medlemmer med – bogstaveligt talt – forbehold. Og – for nu at lufte en af mine kæpheste igen – noget af den manglende interesse finder også sin forklaring i pressens stedmoderlige behandling af EU-valget. Først en god måneds tid før valgdagen tog man emnet op med interviews med partiernes kandidater og lignede debatprogrammer. Hvor man måske i stedet for skulle have brugt langt tid – måske et helt år – på at dykke ned i de mange områder, som EU forholder sig til – lige fra klimaet over de internationale tech-giganter til konflikten i Ukraine. Jeg tror på, at en god oplysningsindsats ville kunne gøre en forskel på valgdagen. Men sådan skulle det ikke være, og nu tager vi så en periode frem til næste valg uden at ændre på noget som helst.