Vi kommer ikke uden om at nævne det. I dag er det tres – ja, 60 – år siden, The Beatles gav to koncerter i K. B. Hallen i København. Koncerter, hvor man – i følge Torben Bille, der selv var til stede – ikke kunne høre musikken, fordi publikum – især den kvindelige del – skreg øredøvende højt. Alligevel blev koncerterne, hvad man nu om stunder vil betegne som “historiske”, i den forstand at de markerede indtoget af Beatlemania i Danmark og var de eneste koncerter gruppen nåede at give i landet. Oven i købet i en ikke-komplet udgave, idet Ringo Starr ikke var med og blev erstattet af Jimmy Nicol, der fik et par uger som Beatle.

Jeg var selv i København på det tidspunkt. Min far var sømand og vi – min mor og jeg – besøgte ham. Men det gik åbenbart hen over hovedet på mig, at mine idoler var i staden. Først dagen efter, da vi rejste tilbage med toget til Esbjerg blev jeg oplyst om det, idet der sad nogle piger i samme vogn som os og snakkede fåmælt om oplevelsen i K. B. Hallen. Og så var der alle skriverierne i pressen i dagene efter besøget.

Besøget bliver i dagens anledning beskrevet som et højdepunkt i Beatlemanien. Og det er lidt sært at tænke på, at gruppen kun eksisterede 5-6 år efter København-besøget. Til gengæld nogle år, hvor de ændrede populærmusikken for altid. Og de blev godt hjulpet på vej af tidens økonomiske, kulturelle og teknologiske udvikling.