For nogen tid siden kom det frem, at Cheminova og andre producenter af miljøskadelige stoffer i årevis har fået lov til at fortsætte med at forgifte vores indre farvande med myndighedernes blåstempling. Ja, at disse – myndighederne (ministre og embedsværk) – bevidst havde “fortolket” loven, sådan at de forurenende virksomheder ufortrødent kunne fortsætte deres skændige ødelæggelse af vores havområder. En politik, der går mange år tilbage.

I går kom det så frem, at ministeren på området – socialdemokraten Magnus Heunicke – ikke alene har videreført den forbryderiske politik på området, men også har vildledt Folketinget i den forbindelse; idet han og hans ministerium har hævdet, at den førte politik var blåstemplet af EU. Hvilket i følge mange eksperter på området ikke er tilfældet.

Som om dette –  en minister, der bevidst forsøger at snyde Folketinget og befolkningen – ikke var slemt nok i sig selv, så har en række politisk ordførere på miljøområdet kastet sig over Heunicke, fordi de er ‘forargede’, ‘skuffede’ osv. At de – blandt andre Marianne Bigum (SF), Mette Thiesen (DF) og Mette Abildgaard (KF) – åbentbart helt glemmer, at ministerens skadelige og erhvervslivsplejende lovgivning og forsøg på tilstøring af samme er en fortsættelse af en skændig politik, som andre miljøministre i andre regeringer, herunder regeringer ledet af Venstre og Konservative, har ført; og at forargelsen og skuffelsen derfor bør gælde mange ministre og folketingspolitikere tilbage i tiden. Ja, at skandalen ikke bare handler om – billedligt talt – at få Heunickes hoved på et fad, men også den måde, der drives politik i dette land. En politik, der før noget plejer erhvervslivets økonomiske interesser og i den forbindelse tilsidesætter større og mere vitale interesser, nemlig hensynet til det havmiljø, vi er afhængige af og det klima, der står over for et større sammenbrud, hvis ikke vi fra politisk hold får lavet en radikal kursændring.

For Heunicke-sagen er ikke bare endnu en skandale-sag i vores politiske styre. Den er et symptom på, at noget er rav ruskende galt i selve det politiske system, i den måde, magten udøves i dette land. Og skandalen klares ikke bare ved, at en socialdemokratisk minister bliver gået eller at en socialdemokratisk ledet regering bliver gået. Skal vi en sådan skandale til livs, så kræver det, at den magt-kultur (i mangel af bedre ord), der hersker i landet ophæves og erstattes af en, hvor demokratisk gennemsigtighed, kollektiv ansvarlighed og politisk ærlighed får overtaget. Og vurderet på de politiske reaktioner, så er det ikke noget, der er lige forestående eller på programmet. Imedens fortsætter forureningen ved Cheminova og andre steder osv.