Bliver man mere et vanedyr med alderen? Spørgsmålet rumler lidt i hovedet. Uden at jeg finder noget endegyldigt svar. Men i hvert fald er min hverdag i høj grad – sådan som den altid (dvs. så længe tilbage jeg kan huske) har været – bundet op af alskens rutiner. Således begyndte dagen i dag med at jeg vågnede så tidligt som jeg plejer, hvorefter jeg tog et hurtigt bad og fik lidt morgenmad og kaffe, hvorefter jeg tog min ven hunden i snor og kørte ud i den århusianske skov, hvor vi går en fastlagt rute (med enkelte afvigelser). Det skulle være sundt (læs Bente Klarlund…) at gå; og jeg kan godt lidt det; også fordi jeg, medens hunden dyrker sin vigtigste interesse – at snuse til alle de spor, andre hunde har efterladt på stierne – kan lade tankerne drive forbi som lette skyer på himlen. Man tænker godt, når man sådan går og står ude i skovens iltberigede luft. Kierkegaard vidste det, når han vandrede ad sted i Københavns gader osv.

Trædemøllen, Hamsterhjulet osv. – hverdagslivet har mange negativt ladede synonymer; men for mig handler det om glæden ved en velstruktureret hverdag. Nu er jeg selvfølgelig og heldigvis også sluppet ud af arbejdsmarkedets tvangsmekanismer, og kan derfor fokusere på de inspirerede og befordrende forhold, som en nogenlunde velorganiseret hverdag kan give en. Og hunden ikke at forglemme. God weekend.

Og helt uden sammenhæng (vist nok):