En ung armensk apoteker Mikael (Oscar Isaac) lover at gifte sig med en lokal pige Maral (Angela Sarafyan) til gengæld for en klækkelig medgift, der kan finansiere hans medicinstudium. På lægestudiet møder han så den kønne, armenske Ana (Charlotte Le Bon), der er i et forhold til en amerikansk journalist Chris, og han forelsker sig i hende. Tiden er lige omkring 1. Verdenskrigs udbrud, og handlingen foregår i det osmanniske rige (i Tyrkiet). Så kort kan plottet beskrives.
Filmen sælges som et tre-kants-drama, men det er nok mest af alt en McGuffin, hvis man skal være diplomatisk. For filmens egentlige ærinde er at fortælle en historie om det omstridte folkemord, som tyrkerne udførte mod armenierne i årene 1915-17. Et folkemord, som tyrkerne siden hen har benægtet og forsøgt at udviske af historien.
Hovedpersonen, den unge apoteker Mikael, slipper i første omgang fra militærtjeneste, takket være sit studium, men hvirvles hurtigt ind i de voldsomme begivenheder. Først ender han i en fangelejr, hvor der bygges jernbaner, men det lykkes ham at flygte og finde hjem til sin hjemby, blot for at opleve, at de lokale tyrkere har vendt armenierne ryggen. Moderen sørger for, at Mikael holder sit løfte og gifter sig med Maral, som han kort tid efter besvangrer. Det går nu op for ham, at han må redde sin familie ud af landet for at undgå tyrkernes trussel. Projektet mislykkes og da han vender tilbage til sin hjemby finder han størstedelen af sin familie sammen med landsbyens øvrige indboere massakreret i et nærtliggende skovområde. Kun moderen og den lille kusine Yeva er i live. Den svangre hustru og deres fælles barn er også blandt de døde.
Journalisten Chris (Christian Bale) fanges af de osmaniske styrker og anklages for at være spion, men med Anas broders, Emres (Marwan Kenzari) mellemkomst deporteres journalisten til Malta i stedet for; til gengæld må broderen betale for det med sit liv; han henrettes ved skydning.
Det lykkes for den unge apoteker sammen med en større gruppe af flygtninge at gemme sig på bjerget Musa Dagh, hvor det lykkes dem samamen med en gruppe flygtninge at
afværge flere angreb fra de tyrkiske styrker; og til sidst evakueres de af et fransk krigsskib. Men undervejs mister moderen og Ana livet. Sammen med kusinen Yeva kommer den unge hovedperson til USA, hvor han færdiggør sit lægestudie. Journalisten dør under den Spanske Borgerkrig.

Den irske instruktør Terry George fortæller historien uden de store falbelader og svinkeærinder. Og dens styrke er, at den fortæller nogle menneskers skæbner, der ganske ufrivilligt bliver inddraget i et blodigt folkemord, uden at overdramatisere de historiske begivenheder, men også sådan, at man ikke er i tvivl om, at deres verden styrter i grus med begivenhederne.

Og det er næsten umuligt ikke at få associationer til tilsvarende historiske begivenheder. Fra Jødeforfølgelserne i Nazi-tyskland til den israelske stats myrderier i Gaze i disse tider. Filmens aktualitet styrker blot seværdigheden af denne film, der modigt tør tage et kontroversielt emne op, sådan som det er filmkunstens opgave. En film, der afbsolut er værd at bruge et par timer på. Findes på DRs hjemmeside.