Integration har i mange år været pejlemærket for det liv, som indvandrere skulle sigte efter, når de fik lov til at opholde sig i Danmark. Men hvad vil det sige, at være integreret – ja, “velintegreret” – i det danske samfund? Er det nok at lære at tale dansk, uddanne sig/finde et arbejde, forsørge sig selv og sine? Det kunne man godt tro, hvis man kigger lidt tilbage i tiden. Men i dag ser det helt anderledes ud – i hvert fald hvis man tilhører regeringspartiet Socialdemokratiet. For partiets udlændingeordfører, Frederik Vad har gjort sig bemærket med følgende udtalelse:

“Det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra”

Udtalt fra Folketingets talerstol. Og ikke nok med det. Nu bakkes Vad op af den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister (!) Kaare Dyvad Bek, der til en podcast på DR udtaler:

“- Der er en meget stor gruppe af folk, som har udlandsbaggrund, som dyrker en fortælling om, at Vesten er deres modstandere”.

At der ikke er tale om hvilken som helst ‘gruppe af folk’ med ‘udlandsbaggrund’ afsløres af ordvalget i d’herrer Vads og Beks kommentarer. Fx taler Vad om “parallelsamfund” og hævder, at dette ord ikke kun dækker “et boligområde i Ishøj”. Vi mangler blot ordet “ghettoområde” for at forstå, hvad der er på spil. ” Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland”, sagde Frederik Vad i sin tale. Og ministeren uddyber, så vi ikke være i tvivl om, hvilken gruppe, vi har med at gøre: -“Du kan sagtens have folk, der er enormt ressourcestærke … altså Hizb ut-Tahrir er jo ikke store i Arrivas kantine, hvor der sidder masser af folk med udenlandsk baggrund. De er jo store på Panum.”. Og ministeren mener oven i købet, at der er ikke er tale holdninger med rod i “sociale vilkår” – hvilket er en “gammel venstreorienteret forestilling” – men en “identitetspolitisk strømning”, som kan underbygges statistisk (uden at dokumentere den påstand). Ministeren afviser også, at der skulle være tale om “konspirationsteori” og omtaler den omtalte “identitetspolitiske strømning” som “gakkede ting”.

De to socialdemokratiske politikeres udmeldinger giver stof til flere akademiske analyser, ja til flere afhandlinger, men jeg vil holde mig til en enekelt ting. Hvis man betragtes som ikke-integreret eller måske ligefrem fejl-integreret, hvis man er politisk eller i bredere forstand ideologisk er imod Vesten (“I skal være imod Vesten”), hvordan forholder det sig så med de danske statsborgere, der ikke tilhører den omtalte ‘gruppe af folk med udlandsbaggrund’, men sætter spørgsmålstegn ved de vestlige samfund af kulturelle, økonomiske, samfundsmæssige, religiøse og andre grunde, ja måske af samme årsager ønsker en ændring af de vestlige samfund!? Er disse mennesker fejl-integrerede? Og hvis ja, hvad gør man så ved det “problem”?

Hvis man følge d’herrers tankemønster, så må man forstå det sådan, at det såkaldte parallelsamfund (hvis medlemmer er imod Vesten) ikke længere kan forstås som afgrænsede områder i det danske samfund (fx “ghettoområder”), men er noget, der findes på individplan (på identitetsniveau). Du tilhører i kraft af din identitet et parallelsamfund. Hvis du forholder dig kritisk til eller sætter spørgsmålstegn ved Vesten – eller eksempelvis det danske samfund – så befinder du dig i kraft af din politiske identitet i et parallelt univers. Du er udenfor det rigtige samfund. Og der er ikke længere tale om, at du som integreret borger i dette land eller hvilket som helst andet vestligt land har din grundlovssikrede ret til at mene, tænke og udtrykke din skepsis vedrørende det bestående. Og derfra er der ikke langt til at udøve sindelagskontrol sådan som vi historisk har set det i Tyskland med det såkaldte Berufsverbot, hvor fx lærere med kommunistiske sympatier blev forment retten til at undervise (i strid med den tyske forfatning), eller under Mccarthyismen i halvtredsernes USA, hvor ligeledes venstreorienterede kulturpersoner og intellektuelle blev forfulgt af lignende årsager. Hvis Vads og Beks holdninger får magt som de har agt, så er der ikke langt til, at folk tilhørende den beskrevne gruppe – og tilsvarende grupperinger – kan se frem til at blive stillet til ansvar for deres holdninger fx ved ansættelssessamtaler og lignende – og med konsekvenser.

Måske kan man grave et spadestik eller to dybere og se i d’herrers tankegang et ekko af George W. Bushs udtalelse efter “9/11”, hvor terror(ist)temaet for alvor blev sat på den udenrigspolitiske dagsorden: ‘You Are Either With Us, Or With the Terrorists’ (21/9-2001). En overordnet dagorden, som danske politikere siden har bakket op om (fx i Irakkrigen) og stadigvæk står bag (Ukraine, Israel). En banal og fundamental ideologisk tanke, der stadigvæk står ved magt og måske kendetegner en ny (kold)krigstænkning.

Ovenstående argumentation er dårligt nok en analyse, men mere en skitsering af en historisk gentagelse. Der går en lige linje fra McCarthys heksejagt og tyskernes Berufsverbot omkring 1970 til tankegangen hos Vad og Bek. Den mistænkeliggørelse, som de to politikere giver udtryk for, mangler blot at bliver omsat til konkret politisk handling for at gentagelsen er fuldbyrdet. Og det er tankevækkende og lidt skræmmende…

Opdatering 20/4-24:

En række socialdemokratiske borgmestre og byrådsmedlemmer reagerer nu kritisk på Frederik Vads “identitetspolitiske” udmelding om fejl-integrerede udlændinge, der bag en pæn overflade med arbejde, bolig og kvasi-dansk hverdag gemmer på en modstand mod Vesten og specifikt “danske værdier”. Kritikerne i Socialdemokratiet ser i Vads (og Beks) tankegang en øget “polarisering” og en “potentiel racisme”. Vad afviser kritikken og kalder den “helt ude i hampen” og omtaler sin holdning som Socialdemokratiets holdning. Og de må jo placere kritikerne uden for partiets værdigrundlag. Og han pointerer, at det ikke er nok at have et arbejde, uddanne sig, undgå kriminalitet; man skal også “omfavne de demokratiske og danske værdier”, siger Vad. En socialdemokrat med indvandrerbaggrund Musa Kekec (tyrkisk baggrund) kalder Vads og Beks holdning “galimatias” og siger:

“- Frederik Vad mistænkeliggør veluddannede, velintegrerede samfundsborgere, der bidrager til vores fællesskaber ved at stille spørgsmål og bruge et ord som infiltreret, og det gør mig harm.”

Det er Vad-Beks post-Bush-tankegang – ‘enten er i med os eller også er i med terroristerne’ – der står ovor en tankegang, hvor der er plads til demokratisk forskellighed. Altså – forenklet sagt – en rigid identitetstænkning, hvor der kun er plads til en form for rigig identitet (en slags kerne-danskhed), hvor man uddanner sig, arbejder, betaler sin skat, taler og tænker dansk og “omfavner” nogle ikke nærmere bestemte danske værdier, over for en demokratisk forskelstænkning, hvor forskelligheder ikke bare forstås som ‘konflikter’, ‘splittelse’ osv. men som demokratiske forskelle, der udgør det danske folkestyre. Vad og Bek nærmer sig med deres insisteren på en bestemt politisk identitet nogle holdninger på højrefløjen i dansk politik – sådan cirka i omegnen af Danmarksdemokraterne. Og måske Vad og Bek har deres politiske fremtid dér?!

Opdatering 23/4-2024:

Og i dag kan man så læse, at statsministeren Mette Frederiksen bakker 100% op bag Vads og Beks holdninger. Frederiksen pointerer, at Socialdemokratiet “står fast på den udlændingepolitik, der bliver ført i Danmark i dag” og hun uddyber: “- Og selvfølgelig vil vi ikke acceptere, og vi vil ikke forsvare, at der er rigtig mange mennesker, der i dag er utrygge i deres hverdag og deres liv i Danmark, på grund af nogen der er kommet hertil udefra. Det er fuldstændigt uacceptabelt.” Og hun uddyber påstanden om den udbredte utryghed på denne måde: “- Nemlig utryghed på S-togsstationer, kriminalitet og vold. Frederik har kaldt det herskermentalitet. Altså, unge drenge – ofte med minoritetsbaggrund – som chikanerer andre mennesker og skaber en virkelig, virkelig dårlig stemning. Og den debat bliver vi nødt til at kunne have, ellers kan vi ikke løse de integrationsproblemer, der er.” At der skulle være tale om en “stigmatisering” af en gruppe mennesker i dette samfund – som 18 socialdemokrater i et brev til partiledelsen har hævdet – afviser statsministeren med følgende ordvalg: – Jeg har ikke set, at nogle af Frederiks [Vads] udtalelser stigmatiserer. Jeg synes, han er god til at påpege, at man selvfølgelig ikke kan tale generelt om alle. Tværtimod. Mange gør det rigtig godt. Men dem, der for eksempel udøver kriminalitet, vold, er med i Hizb Ut-tahrir, er imod vores demokrati. Det er da mangel på integration. Det skal vi da kunne diskutere.” Og senere hedder det også: ” Langt de fleste, der er kommet hertil udefra, de passer godt på Danmark. De integrerer sig, de er i arbejde, deres børn går i skole. Men der er en gruppe, der til trods for, at de har uddannelser og er i beskæftigelse, ikke har danske værdier og ikke har demokratiske værdier. Og også det problem skal vi selvfølgeligt kunne diskutere, siger statsministeren.”

Frederiksens udtalelser fortjener rigtig mange ord, men jeg vil her – indtil videre i hvert fald – holde mig til en iagttagelse. Nemlig at statsministeren slår “danske værdier” og “demokrati” i hartkorn. Selv om man indrømmer – og det er ikke svært – at der i dette land er problemer med unge med indvandrerbaggrund og selv om man sagtens kan have forbehold over for Hizb Ut-tahrirs propaganderen for indførelse af et kalifat og afstandstagen til vestlig kultur og livsførelse – så er det heller ikke svært at se, at statsministerens holdning er fundamentalt udemokratisk i den betydning, at hun fuldstændig overser, at et borgerligt demokrati, et folkestyre, indebærer, at nogle individer og grupper vil kunne sætte spørgsmålstegn ved det bestående samfund, ja sågar ønske det afskaffet. Sådan har det altid været i det danske folkestyre – og den politiske kunst er med ordets magt at holde enhver form for anti-demokratisk holdning i ave og stangen. Det sker selvfølgelig gennem diskussion og debat – og ikke gennem den form for moderne heksejagt, som de unge socialdemokrater repræsenterer. Og spørgsmålet er vel egentlig, om ikke deres holdninger netop illustrerer en demokratisk afmagt, en given op over for holdninger og meninger, der ikke passer ind i den politisk korrekte tænkning!?