Det forlyder, at Greg Allman og de overlevende fra halvfjerdsernes store amerikanske blues-rock-gruppen vil blive gendannet næste år i anledning af 40-året for gruppens dannelse. Gruppen, der stammede fra Macon, Georgia, var indbegrebet af det, man siden har kaldt for “sydstatsrock”. En tung, melodiøs, bluesbaseret rock med plads til improvisationer og jams i bedste tresser-tradition. Hovedpersonerne var brødrene Duane og Greg Almann, der spillede henholdvis guitar og orgel, og så Dickie Betts (ligeledes guitar). Desuden bestod bandet af Berry Oakley (bas), Butch Trucks (trommer) og Jai Johanny “Jaimoe” Johanson (trommer). Et tungt set-up.
Efter en del læreår i diverse garagebands sprang Allman Brothers Band ud af anonymiteten i 1969 med albummet, der blot bærer bandets navn. Pladen solgte ikke voldsomt, men sørgede for at åbne musikkritikernes ører og resulterede i flotte anmeldelser. Bedre gik det med toeren, den Tom Dowd-producerede Idlewild South, der både faldt i kritikernes smag og solgte godt. året efter kom så det album, der betragtes som bandet hovedværk, livealbummet Allmann Brothers Band At The Fillmore. Ud over at rumme en håndfuld stærke sange, så er pladen også et vidnesbyrd om, hvor bandets store styrke lå: ikke i studiet, men på scenen, hvor det kunne udfolde sig frit.
Kort tid efter udgivelsen af At The Fillmore blev Duane Allman dræbt ved en motorcykelulykke. Og den samme skæbne blev Berry Oakley til del i 1972. Dickie Betts overtog Allmans plads. Og med Betts i spidsen sammen med Gregg lavede bandet pladerne Eat A Peach (1972) , Brothers & Sisters (1973) og det lidt undervurderede værk Win, Loose and Draw (1975). Efterhånden blev bandet slidt op indefra,og uoverensstemmelser i gruppen så store, at de måtte gå hver til sit. Det skete omkring 1975-1976.
I slutningen af firserne blev bandet gendannet, og nu skal det altså ske igen i anledning af de fire forgangne årtier. So be it.

Anno 1973: