Fem forældreløse pigebørn bor i en lille tyrkisk by sammen med to familiemedlemmer, en mand og en kone. En dag møder pigerne en flok drenge, som de har noget sjov med, blandt andet i strandkanten, hvor de sprøjter med vand og smider hinanden i vandet. Nogle voksne ser det og det bliver straks fortolket som upassende opførsel fra pigernes side, og resultatet bliver, at pigerne bliver låst ind i huset og frataget alle de ting, der kan være med til at lede dem i moralsk fordærv.

Men, pigerne er også i en alder, hvor de ikke længere bare vil finde sig i at blive underlagt et ældre ægtepars forstokkede moralbegreber. Og en stille modstandskamp begynder, anført af den kvikke lillesøster, der må se sine storesøstre blive bortgift til nabolagets sønner.

Hvordan filmen slutter i Deniz Gamze Ergüvens fransk-tyrkiske film skal ikke afsløres. Men det er en film, der på fineste facon tematiserer et vigtigt problem i vores vestlige verden, nemlig mødet mellem et moderne, sekulariseret samfund med stor grad af personlig frihed og et samfund, hvor traditionelle normer stadigvæk er fremherskende. Selv om man ikke er i tvivl om, hvor instruktørens sympati ligger – hos de oprørske piger – så er det alligvel en meget nuanceret film, der lever højt på de medvirkende pigers fine spil, der både er rørende, sanseligt og overbevisende. En feel good-film fra en uventet kant. Kan ses på DRs hjemmeside måneden ud.