Til sengelejets musikdyrkelse hører også en lidt længere ekskurs til Led Zeppelin, som jeg holder af, men aldrig har dyrket intenst. Første skridt var opdagelsen af Beth Harts forrygende hyldest til det band. Og det førte så ad svært rekonstruerbare stier til Led Zeppelins sidste officielle plade In through the outdoor, som nok er det af bandets otte plader, jeg har lytter allermindst til. Og som ved genhør viser sig at være en fin svanesang og en rigtig lille perle. Måske uden rigtige “hits”,men med en række solide, velfungerende hårdrocknumre, Robert Plants stemme i topform. Og så opdager jeg, at pladen er indspillet – af alle steder – i ABBAs Polarstudier i Stockholm (og forklaringen er nok, at ABBA dengang havde det allerbedste studie i Nordeuropa) og at bassist og tangentspiller John Paul Jones til projektet har lånt ABBAs – eller rettere: Bjørn Anderssons – Yamaha GX-1-synthesizer, som er med til at give pladen en helt særlig elektronisk lyd. der delte vandene blandt kritikere og publikummer, men som også gav Zeppelin en lyd, der lå milevidt fra tidens punkede. Og man blev igen mindet om, at rock-og-pop-verdenen dengang såmæn ikke var så stor, som man måske gik og troede…