Sådan kan tingene falde tilfældigt sammen. Medens jeg sidder og prøver at få iskias-smerten i mit venstre ben til at tage af, bladrer jeg lidt i mit gamle single-album med charter-ferie-reklamer på omslaget og falder over min eneste Monkees-single “I’m a believer”/”(I’m not your) steppin stone” og så dukker B-siden op på Youtube, hvor en pladesamler spiller et lille klip fra den. Og jeg må sætte denne Tommy Boyce and Bobby Har-sang på grammofonen. Og det er som at høre en flok teenagere trykke den af i forældrenes garage i en afsides amerikansk forstad. Råt, upoleret og spontant og et stykke fra deres andre langt glattere popsange. Og en illustration af, at de godt kunne selv, hvis bare de fik lov og kom ud af markedsføringstvangsjakken.

Og mon ikke de har været inspireret af den engelske originalversion med Liverpool Five!)