Jeg bliver stadigvæk forbavset over, hvor megen musik fra tresserne og halvfjerdserne jeg har overhørt (i betydningen hørt, men ikke rigtig hørt og lyttet til) eller slet ikke er stødt på. Musik, der enten er blevet kult for længst eller bare – uvist af hvilken grund – aldrig har fanget mine ører ind. Det gælder fx den fremragende sangerinde Mary Couglan, der er et kæmpestort navn i hjemlandet og blandt elskere af hendes musikalske genrer. Det er både lidt forstemmende og inspirerende og dejligt på ssmme tid.