Når man har brugt en rum tid på at strø salt ved hovedøre, så beboere ikke ender på ryggen, når de træder ud – eller det der er værre – så gør man sig sine tanker om den sne, der kom lige så uventet som altid her i vores lille land. At julen nok ikke – heller ikke denne gang bliver hvid – og at det er en smuk oplevelse som de første om morgenen at gå en tur med hunden i den lokale botaniske have og lave de allerførste spor i sneen; og at vi skal huske at nyde det hvide syn, inden det hele er opløst i slud og sjap. Og sådan kom vi i gang med julemåneden…