En ener i amerikansk populærmusik fylder 80 år – Randy Newman.  Som barn i en familie med lutter filmkomponister på fædrene side lå det i kortene, at Randy skulle blive noget ved musikken. Og det begyndte for ham med at skrive sange til andre – i stort omfang og med succes – inden han selv kastede sig over en karriere som udøvende kunstner med en perlerække af album med fine sange og – typisk for ham – tekster, der gav lytteren noget at gruble over. Noget så uamerikansk som ironi, sarkasme og kritisk underforståelse har været vandmærket i mange af hans sange. Selv om jeg på sporet af Newman for mange år siden, hvor en DR-studievært havde en forkærlighed for netop Newmans sange, og jeg blev fanget ind af hans tekster, hans særlige stemme og New Orleans-prægede klaverspil. I de senere år er han gået i fædrenes fodspor med filmmusik og lignende, men udsender stadigvæk plader, selv om der kan gå lidt tid mellem dem.