Still got the Blues – John Mayall fylder 90

Author:

For et par år siden trappede han sine koncertaktiviteter ned til det mest lokale dér hvor han bor i Californien. Men ellers fortsatte han – John Mayall – med at spille sin musik, sådan som han har gjort siden de tidliger tressere. Den første plade kom i 1965 og siden er det blevet til et hav af albums – og ikke færre koncerter. Og hele vejen igennem har Mayall indtaget rollen som band-leder. Leder for bands, der hele tiden var genstand for udskiftninger og derfor blev en slags drivhuse for talenter; især engelske talenter – som fx Peter Green, Mick Taylor og Eric Clapton. Sammen med Alexis Corner har Mayall været generator for britisk R&B gennem alle årene. Og i dag fylder han så 90 og vil sikkert bruge noget af dagen på at hive i strengene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *