Da new-waven rullede ind over musikbranchen var der en del bands, der ikke formåede at svømme ovenpå. Ikke, fordi de var dårlige. Men måske var de uheldige med pladeselskabet, kom op at tottes indbyrdes eller noget helt tredje. I 1980 udsendte amerikanske Arista Records D. L. Byrons debutplade This Day And Age, der skulle være amerikanernes svar på Elvis Costello eller Graham Parker. Og singleudspillet Listen To The Heartbeat blev da også et solidt hit derovre. Jeg kan huske, at en af DR P3s diskjockeys – Al Jones – spillede den flittigt, og jeg blev vild med pladen. Men kunne ikke finde den i de lokale butikker. Derfor skrev jeg til Jones for at få flere oplysninger, og han svarede venligt og udførligt på mit brev. Herefter kunne jeg bestille den i hedengangne Mimosa-pladeforretning i Clemens Stræde.
Efter debutpladen mistede pladeselskabet interessen for Byron. Han havde indspillet materiale til en opfølger, men pladeselskabet syntes ikke, at det var kommercielt nok. Derfor blev Byron løst fra sin kontrakt og kastede sig ud i en karriere som sangskriver for andre, blandt andet Pat Benetar (hvis nogen kan huske hende…).

Han vendte tilbage til musikscenen igen i 1998 og har udsendt et par albums siden. Senest albummet Boa.

This Day And Age er en en fin, lille new-wave-perle, hvor arven fra halvtredserrocken forvaltes med veneration i en uptempo, guitarpræget newwavestil, der ikke lader de engelske drenge meget efter.

D. L. Byrons Myspace-side – Pladen er streamet på denne side (i mono). Mig bekendt er pladen ikke blevet genudsendt på cd og kan derfor kun fås second hand som vinyl.