Jeg faldt helt tilfældigt over ovenstående gamle postkort med “Hospitalet” som motiv. Og det hospital, der er tale om, er Skt. Josephs Hospital i Esbjerg, hvor det stadigvæk ligger i Jyllandsgade. Her kom jeg til verden for næsten syv årtier siden.

Hospitalet er ikke længere hospital; og heller ikke længere lokal fødselsanstalt, sådan som det var i en årrække. Jeg læser mig til, at stedet fra 1904 og frem til 1979 blev drevet af de katolske Sankt Joseph Søstre. Derefter overtog Ribe Amtskommune stedet og gjorde det til en del af Sydvestjysk Sygehus. Siden er stedet blevet solgt, men den gamle bygning er blevet fredet og får – måske – lov til at stå længe endnu som et minde over alle de små esbjergensere, der kom til verden dér – og mange andre.

Jeg ved ikke så meget om min egen fødsel. Men den har ikke været helt let. I hvert fald har mit næseben været skævt lige siden, jeg kiggede ud på verden for første gang. Og et årstid før min fødsel mistede mine forældre en lille pige, der aldrig overlevede de første timer. Noget, min far ofte nævnede som en forpasset mulighed for, at jeg kunne have haft en søster og dermed have fået et ganske andet liv.

Jeg har også ofte tænkt på stedet, fordi det var drevet af katolske nonner og jeg derfor kom til verden i en markant religiøs kontekst. Og jeg har tænkt, at det nok var med til at præge min egen ikke-religiøse indstilling til livet. Sikkert en overfortolkning, men den passer alligevel rigtig godt på mine tanker om den slags.

Og så har jeg altid haft det godt med at vide, at det var lige her, det hele begyndte. Helt konkret. Her begynder fortællingen, der er mit liv. Der var engang…