Crooner-sangkunst møder moderne rock. Så ordknapt kan man karakterisere sangeren og bassisten Lars Attermanns nye eponyme udspil. Vi kender allerede Attermann her i bloggen fra hans dansksprogede debut Linjer sagt i regn, der udkom tilbage i 2009 og varslede et nyt spændende solist-talent på den danske musikscene. Noget så usædvanligt som en bas-sanger, der croonede og gjorde det på sit modersmål.

Dengang hæftede jeg mig ved, at Attermann i sit tekstunivers besang den tidstypiske melankoli. Og denne strømning fortsætter Attermann på den nye plade, der dog har forladt modersmålet og udfolder sig på engelsk.

Pladen er blevet til i tæt samarbejde med Knut Haavik, der har bistået såvel produktion som øvrigt musikalsk samarbejde. Og det har resulteret i et inciterende album, hvor Attermann kommenterer klodens og det enkelte menneskes situation i melankolske toner, der dog modsiges af en næsten obligatorisk livsglæde og håbefuldhed. På den led følger Attermann tidsånden med sin musik.
Musikken er præget af melodisk lette sange, der er indlejret i musikalske rammer, der oser af moderne (post)rock-toner med såvel stotle guitarer som digitale lydflader. Og så er der noget filmisk og dramatisk over sangene og deres arrangementer, hvilket passer utroligt fint til Attermanns i forvejen imposante bas, der på bedste crooner-vis fører lytteren gennem de elleve sange.

Attermann er et album, der til fulde lever op til de løfter, som allerede debutalbummet gav om musik, der ikke ligner ret meget i vores del af verden, og som fortjener et stort publikum af såvel unge som ældre lyttere med smag for musik, der ikke bare behager de første forventninger. Hermed varmt anbefalet.

Lars Attermann. Attermann. Producer: Knut Haavik. Fjellskabet. Er udkommet.