Forleden var jeg ude at rejse med tog. Og på peronnen på Aarhus Banegård sad jeg på en bænk og ventede på, at toget skulle rulle ind på mit spor. Ved siden af mig var en stor plakat – fra Børns Vilkår, tror jeg. En stor plakat med billedet af et betuttet udseende mindreårigt barn; og billedet gjorde indtryk på mig, for det er da både synd og skam at børn i vores verden udsættes for svigt fra de voksnes side. Men næppe havde jeg sunket en klump i halsen før jeg fik øje på en tekstlinje, der stod i siden af plakater, lodret. Her kunne jeg læse, at det rørende billede, der forførte mine følelser, var behandlet med kunstig intelligens. – Det vil sige: billedet var manipuleret. Det var ikke det “rigtige”, originale fotografi, men en bearbejdet udgave. Det var ikke “virkeligheden”, jeg kiggede på, men en “fortolkning” af noget virkeligt.
Man skal ikke følge meget med i informationsstrømmene for at forstå, at kunstig intelligens er det nye teknologiske hit, det nye teknologiske fix, som rigtig mange mennesker betragter som endnu en sejr for den teknologiske udvikling, et fremskridt, der kun vil gøre livet lettere for os. Og den nye teknologi glider umærkeligt ind alle steder, uden at vi kan gøre noget, uden at nogen for alvor standser op og spørger sig selv og os om: Hvad gør det ved vores liv? Vi har allerede set, hvordan den såkaldt kunstige intelligens som en løbeild har indtaget uddannelsessystemet, så opgaveskrivning og andet er blevet automatiseret. Vi har også set, hvordan den kunstige intelligens bliver brug i musikken til at transformere kendt musik (fx af the Beatles) til nye produkter. Og ofte sker det uden at der tages hensyn til ophavsret (copy right) eller andet. Man gør det, fordi man kan gøre det. Senest har vi også set, hvordan amerikanske medarbejdere i filmindustrien har nedlagt arbejdet blandt andet med den begrundelse, at de ikke kan stå inde for det, der bliver skabt med kunstig intelligens.
Og det er da utroligt, hvad den kunstige intelligens kan udføre. Og ikke spor underligt, når man betænker, hvor avancerede, hurtige og effektive vor tids computere er. – Men skræller vi nyhedens lag af, så har vi at gøre med noget velkendt – menneskelig udnyttelse, manipulation og forvrængning af noget virkeligt. Med lingvisten og samfundskritikeren Noam Chomskys ord, så er kunstig intelligens blot en sofistikeret plagiering. Sofistikeret -og derfor forførende, forblændende og farlig. Men ikke desto mindre blot en sofistikeret forvrængning af noget forudgående. Og det har ikke andet med intelligens at gøre end at de mennesker, der har skabt programmerne og maskinerne er intelligente væsner – ikke maskinerne selv.
Og det er farligt at lade sig besnære af det den såkaldt kunstige intelligens kan. Fx når denne teknologi trænger ind i den virkelighedsgengivelse, vi alle eksponeres for hver dag gennem pressen og medierne. Sat på spidsen, så kan vi ikke længere tro på de fotografier, vi præsenteres for i aviser og på tv. Sagen om stjernefotografen Jan Grarup understreger blot alvoren i denne forførelse. Og vi er som almindelige borgere ude af stand til at genneskue om det vi ser nu er virkeligt eller bare en kunstigt intelligent forvrængning. Og i øvrigt skal vi huske på, at det blot er det sidte skridt i en lang historie om historieforvrængning og -manipulation. Og dermed også i en form for indoktrinering af, hvordan virkeligheden skal forstås og opfattes. Nogle af bloggens læsere husker sikkert fotografiet med Stalin og de sovjettiske ledere, hvor Stalins modstander Trotsky var bortretoucheret. Dengang var det analog manipulation. Det var omstændeligt og besværligt. I dag trykker man bare på en knap. Jeg har læst, at folkene bag det udbredte billedbehandlingsprogram Photoshop allerede har udtænkt en kunstig intelligens-funktion til programmet, så enhver efter behag kan manipulere fotos, inden de udsætter andre for dem. Det er både fascinerende (som al ny teknologi jo er…), men også skræmmende (når man betænker, hvad teknologien kan bruges til og i hvilke interesser).
Men denne tekst er ikke skrevet med hjælp fra kunstig intelligens; måske bare med almindelig intelligens.
Beatles – udsat for kunstig intelligens:
Capac: Nogen har tilsyneladende den opfattelse at vi mennesker styrer, vi styrer ikke en skid, men er en lille brik i det biologiske systemet, og det er systemet der styrer nå det kommer til stykket, og som jo ses nu med al tydelighed nu.
Hugin: Ja, de gamle grækere ville nok sige, at menneskene har gjort sig skyldige i hybris ved sin umådeholdne og dumme håndtering af sit eget eksistensgrundlag. Og derfor kommer straffen nu med overmenneskelig styrke og uforudsigelighed. Vi har kun set begyndelsen af klimaforandringernes ændring af menneskehedens livsvilkår. Spørgsmålet er, hvor mange mennesker der er tilbage, når regningen er betalt om mange, mange år!?
Capac: og nu viser det sig jo med al tydelighed, at det vi har lovprist som fremskridt med for meget af det munder ud i tilbageskridt.
Iet lukket system som jordkloden jo er, kan man ikke blive ved med at øge forbruget, det er en umulighed, ergo er et kapitalismen en umulighed vi skal have et andet system.
@HUgin: Ja, man kan måske også sige, at enhver ny innovation ikke nødvendigvis indebærer et fremskridt. Og er kunstig intelligens overhovedet noget nyt. Har vi ikke allerede set, hvordan alt digitalt kan forvrænges, forvanskes og omdannes til ukendelighed? Jovist, det er en sofistikeret udgave af kopiering, men ikke desto mindre et sofistikeret plagiat. Lige som bitcoins og andre digitale produkter. Problemet er, når vi begynder at opfatte denne digitale hyper-realitet som virkeligheden. Og det er det, der sker – fordi der er penge i lortet.
Capac: nu siger du: intet sker, det ved jeg nu ikke, fik Århus ikke fodbad i går så noget sker der da, takket være det vi ikke gør.
Men jeg har et forslag angående vore levebrødspolitikere indfør et rotations system så de ikke gror fast til taburetterne 5 til 7 år og så er det ud i den friske luft og virkeligheden klimakrisen og ikke at forglemme diversitetskrisen, og i den sammenhæng skulle man måske have holdt sig til, jeg en går mig bygge vil og ikke en industri.
@Higin: Jo, klimaet fortæller os hele tiden, at det går den forkerte vej. Og jo, et rotationsprincip ville være en godt ting. En valgperiode og så ud – og du skal vel at mærke ikke komme igen foreløbig. Det ville være et bidrag til at gøre en ende på karrierepolitik og sikre, at de ikke gror fast derinde i folketinget.
Capac: Kunstig Intelligens min bare, ja man skal jo have solgt varen og Kunstig Intelligens jyder jo bedre end udvidet EDB teknik og hvad skal det bruges til?
Hvis det skal bruges som det vi allerede har, nemlig registrere folk i hoved og røv og samtidigt gøre samfundet ufatteligt sårbart, var der nogle der nævnte nogle sønderjyske skoler og hakkere, den ene læk efter den anden i statens og kommunernes data systemer, og vores ufatteligt dygtige edb folk og deres nye ejendoms skattesystem så fri mig fra det onde og den Amerikanisering af vores samfund som denne regering og tidligere har praktiseret de sidste mange år med nedskæringer på hele det sociale område så man af den vej kan få området privatiseret.
Mette og den øvrige borgeliges floks vådeste drømme er ved at blive opfyldt, velbekomme.
@Hugin: Teknologien i profittens og magtens tjeneste. Og imedens venter store grupper af unge og andre mobiliserede mennesker på, at politikerne tager klimakrisen alvorligt. Og intet sker.
Capac: https://www.youtube.com/watch?v=VEhFX1Y9qAc&list=OLAK5uy_kGOWn408FDFK_lN8C4vlT6wbuWy2xdTnY&index=6