I dag blev jeg mindet om min fremskredne alder. I min digitale postkasse lå (kan man sige det om en digital postkasse?!) en meddelelse fra kommunen om, at jeg skulle have fornyet mit kørekort, fordi det udløber om tre måneder. Og straks løb erindringen baglæns fra de senere års beskedne bilkørsel (for sandt at sige har jeg aldrig været inkarneret bilist og har altid foretrukket offentlig transport, cykel og fodgængeri) til dengang, jeg arvede mine forældres orange Toyota Starlet (K 6) og videre tilbage til de år, hvor jeg boede hjemme og kørte en del i min fars elskede Morris Minor 1000; det var lige efter, at jeg med lidt besvær havde erhvervet det kørekort, der nu snart udløber. Og jeg tænker, at jeg gerne vil beholde det gamle – med det gamle foto og de gamle oplysninger. Bare af nostalgiske grunde – lige som jeg har bevaret mit gamle pas (med nogle nye huller i).