I 2008 skrev jeg følgende om sangeren, musikeren og sangskriveren Jim Croce:

Singer-songwriter Jim Croce var allerede død og borte, da jeg stiftede bekendtskab med hans musik. Det var i første del af 1970’erne, hvor jeg lånte to albums på Esbjerg Centralbiblioteks relativt nye musikafdeling i Nørregade. En flyulykket satte en stopper for hans liv og gryende karriere, da han kun var 30 år gammel. Han musikalske forhistorie var også typisk for den tid. Han spillede folkemusik på coffee-houses og små steder op gennem tresserne og efterhånden fik musikbranchen ørerne op for manden og hans sange. I første omgang spillede han sammen med sin kone i duoen Jim & Ingrid Croce, der nåede at udsende en plade.
I 1972 lykkedes det ham så at få en kontrakt på tre albums med ABC Records og nåede at udsende You Don’t Mess Around With Jim og Life & Times hurtigt efter hinanden samme år. Og successen var hjemme med det samme. Førstnævnte album indtog førstepladsen på albumlisten og kastede tre succesfulde singleudspil af sig: en single med titelsangen, Operator og Time In A Bottle. Kort for udsendelse af det tredje album, I Got A Name, indtraf flyulykken. Tragedien virkede – det har man set før og siden – stimulerende for interessen for mandens musik. Og der er kommet flere compilation og greatest-hits-plader løbende. Og nu kan man så læse i musikpressen, at Rhino nostalgiforlaget vil genudsende de tre første albums i special editions…

I dag bliver jeg gå gjort opmærksom på, at der er gået halvtreds år, siden han døde. Og jeg mindes, hvordan jeg sad hjemme hos mine forældre og lyttede til de omtalte vinylplader med ham på min gamle B&O-grammofon, der havde fået lov til at blive stående derhjemme. Og stemningen og de særlige følelse, der var ved manden musik. Og det er en passende anledning til at lytte til ham igen.