Endnu en sanger(inde)-sangskriver melder sig på banen. Vingard – Tine Vingaard – debuterer som sådan og som solist med albummet In the long run. I sin egen ret, selv om hun har gjort sig gældende længe både som sangerinde og musikmager. Men der er selvfølgelig noget særligt ved at springe ud på egne ben med et soloalbum. Lykkes det? Lykkes det ikke? Jo, det lykkes – i allerhøjeste grad.

Elleve sange er det blevet til. Elleve sange, hvor Vingard får hjælp fra en række musikalske venner og legekammerater, der både har givet en hånd med i sangskrivningen og selve musikken.

Teksterne har Vingard måttet drage udenlands – Berlin – for at kunne skrive. Og uden at gå i deltaljer og nærlæse hver enkelt sang, så forekommer det mig, at teksterne bærer deres opståen i sig som en dobbelthed af egne  og andres erfaringer, der er smeltet sammen til solide tekststykker, der tematiserer en grundlæggende (nordjysk?) melankoli, kombineret med nye erfaringselementer. Sagt på en anden måde så afspejler sangene en ung kunstners arbejde med at finde sig selv i en stor kompleks verden, vel vidende og erfarende, at man ikke er noget eller nogen uden andre – hvad enten det gælder et ældre familiemedlem eller digitale venner.

Og Vingard synger sine sange med sin ungdommelige, klare og feminine røst, der er et af pladens aktiver og som fint bærer de let melodiske sange, der både fremstår som små fortællinger og som singer-songwriter-popsange, der gerne vil ud til et stort publikum (og nok skal komme det). Sangene har stor kvalitet som popsange betragtet. Uden på nogen måde at være firskårne mainstream-popstykker har de fængende kvaliteter, der nok skal sikre dem plads i hovedet på mange lyttere.

Arrangementerne og de musikalske udfoldelser er fint tilpasset Vingards solo-sangerinde-sangskriver-projekt. Hun er indiskutabelt midtpunktet på pladen, og musikken svøber sig omkring hendes stemme på homogen og nænsom vis, så sangene for den bedst tænkelige ramme.

For et gammelt popøre som mit kan det ikke skjules, at Vingard selvfølgelig står i gæld til sine mange forgængere. Hvad enten det er yngre folk som First Aid Kit og Grace Potter eller mange af de kvindelige singer-songwriters, de står på skuldrene af. Så det er helt som det skal være. Vi kommer alle af noget. Og det ændrer ikke ved, at Vingard allerede nu må siges at have sit eget personlige udtryk, sin egen stil, der på fremtidige udgivelser kun kan udfoldes og modnes. Så der er god grund til at følge Vingard på den rejse og allerede nu sætte pickuppen i In the long run. Det kan godt betale sig. Hermed varmt anbefalet.

Vingard. In the long run. Produceret af: Sigurd Sixten Gynnild. Vingard Records 2023. Er lige udkommet.