Og så kom jeg til en plade, jeg slet ikke kendte noget til. Det amerikanske rockband Bad English’ første eponyme album. Igen i fin stand, såvel i det ydre som det indre. Og jeg kan læse mig frem til, at bandet, der var aktiv i årene 1987-1991, fik pæn hit-liste-succes med debuten. Både med singleudspil og album. Men så gik det ellers tilbage. Det andet album hed – måske meget sigende – Backlash. I hvert fald ramte opløsningtendenserne gruppen, da toeren ikke levede op til drømme og forventninger. Og det endte med en opløsning i 1991.

Noget af forklaringen på gruppens gåen-hver-til-sit skulle også være, at nogle af bandets medlemmer ikke i længde kunne goutere bandets stilistiske blanding af heavy rock og smægtende pop. Og jeg må sige, at stilen heller ikke falder i min smag. Det er efter min bedste mening et misfoster, at blandet hård stadion-heavy-rock sammen med blid kærligheds-skøn-pop-sang. Der er andre bands, der er gået i den fælde, og de falder heller ikke i min smag. Så denne velholdte skive skal nok finde et andet hjem på et tidspunkt.

Til advarsel eller oplysning: