Ja, så kom turen til The  Cowsills og deres hit fra 1967 “The Rain, The Park and Other Things”. da jeg var steget ud af sengen (hvorfor altid på det tidspunkt?!) satte den indre pickup sig fast i denne alt for iørefaldende og affable sang. Og måske for første gang lyttede jeg til ordene og kunne konstatere, at den velfriserede, pæne familievokalgruppe havde begået et stykke hippie-exploitation. 1967 var the summer of love, hippierne var i vælten og det samme musik, der havde inspiration i hippiernes besyngelse af peace and love. I sangen møder en ung mand en pige i en park, og hun bærer blomster i håret og det fører så det ene og det andet med sig. Jovist, det kommercielle popmusikmarked viste nok, hvordan man skulle slå mønt på hippie-naiviteten og -uskyldigheden. Det ændrer dog ikke ved, at det er en uforskammet fængende popsange, som først afspilning af en Elvis Costello-opsamling fik til at forsvinde om i baghovedets sangkatalog. “Was she reality, or just a dream to me?”