En af ulemperne ved at nærme sig Støvets år er, at mange af dem, man kender og holder af, også takker af. Således læser jeg nu, at forgrundsfiguren Robbie Robertson i det hæderkronede band The Band, der også er kendt for sit stilskabende samarbejde med Bob Dylan, nu er død i en alder af 80 år.

Sammen med Richard Manuel, Levon Helm, Rick Danko og Garth Hudson lagde Robbie Robertson  i The Band grunden til den americana, der siden blev stil-betegnelse for en rockmusik, der stod ved og brugte sine mangfoldige rødder i blues- og folkemusik til at skabe en helt særlig lyd og stemning. Sådan var det især med gruppens første to album fra sentresserne – den berømte debut Music from Big Pink og den eponyme toer – der i dag står som klassikere for perioden. Det var også den musik, der – hvis ellers man skal tro myterne i rocken – fik Eric Clapton til at forlade Cream og Beatles til at droppe de store eksperimenter med albummet Let it be. I hvert fald to albums, der har sat sig spor i rocken efter The Bands opløsning.

Robertson var The Bands leder og primære sangskriver helt frem til bandets svanesang med The Last Waltz (1976), hvor gruppen sammen med en række kendte musikalske venner – bl.a. Dylan, Joni Mitchell, Van Morrison og Neil Young – satte et værdigt og flot punktum for en markant, men også til tider krævende musikalsk løbebane.

Robertson var af jødisk og indiansk afstamning og voksede op med rock and roll. Som ung – seksten år gammel -blev han  indlemmet i den canadiske legende Ronnie Hawkins’ band, hvor han lærte om livet som rockmusiker med turnevirksomhed i Canada og Nord-amerika. Og det var her han mødte sine venner fra The Band og Bob Dylan at kende. Resten er musikhistorie.