Der er stor folkelig opmærksomhed på klimaforandringerne. Af gode grunde. Folk får deres ferier forstyrret af skovbrænde mod syd. Bare for at tage et eksempel. Og derfor har de store medier selvfølgelig også kastet sig over emnet. For eksempel har DR en serie med titlen Giv os naturen tilbage, hvor Bonderøven (Frank Erichsen) med flere arbejder for at skabe områder, hvor naturen slippes løs, så at sige. I går handlede det om området ved en rasteplads, hvor man har ladet planter få lov til at vokse vildt og frit – til forskel fra tidligere tiders finkæmmmede græsplæner. Og bl.a. miljøministeren var på besøg – sammen med Søren Ryge – for at beundre forandringen.

Men hvad vil det egentlig sige at lade naturen gå sin gang ved fx at undlade at dyrke og pleje et naturområde? Det afslørede nogle af den involveredes talestrømme. Fx var der en ekspert, der talte om hvilke planter, der var ønskede, og hvilke der var uønskede. Og det er udtryk for en opfattelse af, at godt nok skal vi lade naturen være, men vi skal alligevel blande os og redigere i den. Menneskene skal stadigvæk passe, pleje og dyrke naturen. Og et tilbagevendende ord afslører tankegangen. Man taler om “invasive” arter. Og Den Store Ordbog forklarer ordet således: via fransk fra latin invasivus, afledt af invadere, af in- ‘ind i’ og vadere ‘gå’. Og uddyber i forhold til biologien: indført et sted hvor den ikke er naturligt hjemmehørende, og hvor den spreder sig aggressivt med fare for at forstyrre den økologiske balance om dyre- eller planteart. Det interessante ved denne tankegang er, at den opfatter forandringer i naturen – fx opdukken af planter, vi tidligere ikke har set – som en (uønsket) indtrængen i en på forhånd given natur. Der er tale om en små-romantisk forestilling om at nogle planter (og dyr for den sags skyld, tænk på ulvene) som uønskede immigranter (beklager, men analogien lå lige for…) trænger sig ind i vores oprindelige og naturlige natur og ødelægger den, og derfor skal de selvfølgelig udryddes og fjernes til fordel for den natur, vi vil have. Men det er et synspunkt, der helt glemmer forudsætningen, nemlig at klimaet forandrer sig i disse år, hurtigt og ret så voldsomt. Og dermed ændrer naturen omkring os sig også til noget andet end før. Hvis uønskede vækster og dyr dukker op, så er det fordi vores natur er den rigtige natur for dem. Der er ikke nogen oprindelig natur; naturen er indifferent over for menneskenes ageren og udvikler sig derefter. Og hvis klimakrisen tager livet af menneskeheden, vil naturen for alvor have frit spil.

Klimaforandringer ændrer mange ting, men er tydeligvis ikke nået til at ændre vores måde at opfatte naturen på; vores måde at tænke på. Men det kommer også til at ske – i hvert fald efterlods.