Jeg burde vel egentlig ikke kunne lide Ke$ha, der meget sigende elsker at skrive sit navn med et dollartegn i stedet for et “s”. Hendes stil er en meget moderne blanding af ørehænger-pop, rock, rap og tidens fremtræden-fokuserede føren-sig-frem. Men jeg synes faktisk at den unge dame har noget at byde på. Hendes hits har bestemt fængende kvaliteter (modsat flere af hendes konkurrenter) og hun er et barn af sin tid – med en selvbevidst udstråling og fræk iscenesættelse. Omtalte Lydia Loveless er efter sigende en stor fan af hende, og det er forståeligt, hvis man leder efter en slags rollemodel, der forstår at blande tidens dominerende kommercialisme ($) med klassiske popkvaliteter og tiden toner. Om jeg så skal have en  plade med Ke$ha er en helt anden sag; jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne holde ud at have hende kørende og bankende i højtalerne i en hel albums længde. Men jeg er også en gammel mand… 😉