Næste skive i indkøbsposen er den nigerianske sangerinde Sade, der i 1984 bragede gennem lydmuren til det store publikum med debutalbummet Diamond Life. Og det er netop det album, posen gemte. Udgivet på Epic Records (CBS) i fineste form og med oprindeligt prismærke. Sade var begyndt som backingsangerinde i et band ved navn Pride, men sammen med tre af gruppen medlemmer fandt hun ud af, at de skulle gå deres egne veje og danne deres egen gruppe, der bar hendes navn. Og sammen strikkede de femten sange sammen i en stil, der både rummer elementer af blød jazz, soul og sofistikeret pop. Og albummet faldt straks i god jord både hos anmelderne og publikum, der købte millionvis af eksemplarer. Og salget blev hjulpet godt på vej af hele fire singleudspil fra pladen, hvoraf “Smooth Operator” nok er det største. Pladen ramte rent ind i firsernes tidsånd, hvor netop lækker, sofistikeret pop var en efterspurgt vare, og hvor Sades bløde, fine stemme passede ind som Hans i Grete.

I samme indkøbspose lå også Sades fjerde album Love deluxe fra 1992. Også i perfekt stand. Men pladen er også et bevis på, at Sade-projektet har haft svært ved at leve op til debutens gennemslagskraft. Og det skyldes nok især, at Sade har haft svært ved at kreere fængende popsange, som debuten var fuld af. Stilen er ellers den samme, og Sade synger stadigvæk indtagende og forførende. Tempoet er dog lidt nedtonet, og stilistisk har Sade taget farve af datidens forkærlighed for ny elektronica og ambient-lydlandskaber. Men retfærdigvis skal det siges, at pladen faktisk holder sig ganske godt her mange år efter, og en sang som “Ordinary Love” har bestemt potentiale til at blive en neo soul-standard.