Ja, det var så en af de uger, hvor der var udfordringer af lægelig art. Og derfor også af økonomisk art.
Først var der tandlægen. En hævet kind viste sig at skyldes en alvorlig tandrodsbetændelse, der nødvendiggjorde såvel en fjernelse af en stor (visdoms)kindtand og en “tndrodsspidsamputation”, der indebar, at tandkødet skulle skæres op. Det værste ved det – ud over den økonomiske øretæve – var, at tandlægen undervejs måtte indskyde en pause, fordi noget af hans batteridrevne udstyr holdt op med at virke. Og det betød, at jeg måtte ligge stille med åben mund i ca. et kvarter, indtil en anden batteridrevet maskine blev hentet frem af gemmerne og sat i gang. Men det blev overstået og jeg kunne frem til dage med klorhexidin mundskylning, panodiler (i det omfang det skulle vise sig nødvendigt – hvilket ikke kom på tale) og nedsat fysisk aktivitet (så såret i munden ikke sprang op igen). Så vidt så godt: på torsdag fjernes stingene.

Og næste udfordring var, at min ven hunde skulle til det årlige sundhedstjek, der – på grund af hans alder (ni år9 – indbefattede en blodprøve. Dertil skal lægges, at han skulle have den obligatoriske vaccination mod hundesyge, almen sundedstjek (lytten til lunger og hjerte, mærken efter her og der), og til sidst klipning af klør. Det sidste er altid en udfordring, fordi han absolut ikke kan lide det, hvorfor det er nødvendigt at han udstyres med mundkurv, så han ikke klipper fingrene af os i stedet for. – Heldigvis gik alt godt. Dyrlægen og jeg kender efterhånden hinanden godt og ved, hvordan vi tackler det. Og min hund klarede det også alt sammen uden bedøvelse eller noget. Og det allerbedste ved det hele var, at dyrlægen et par dage senere kunne meddele mig, at blodprøven viste, at min ven hunden havde normale tal inden for alle 25 kategorier. Så jeg var lettet. Det eneste kritiske punkt var, at dyrlægen pænt fortalte mig, at hunden var lidt for overvægtig og at det udgør en sundhedsrisiko. Men det ved jeg godt. Jeg er selv for tyk og hunden har lidt under min og familiens “livsstil”, men nu forsøger vi så stille og roligt at slanke ham, så han til næste session vejer mindre. Han skulle jo gerne var min ven nogle år endnu.
Og jeg kom selvfølgelig i tanke om nedenstående sang, som jeg også bragte (i en anden version), da min gamle hund Bruno havde været død i et år.