Mere 50

Author:

Jeg benyttede besøget i min fødeby, Esbjerg, til at gå en tur gennem nogle af min barndoms gader – med de minder, det frembragte. Norgesgade, hvor jeg engang til til dans hos Kaj Hansens Danseinstitut videre ad Nørregade, hvor min datter gik i fritidsordning, min farmor boede i mange år og endte sine dage (på det lokale plejehjem), hvor jeg selv kom til verden (på Skt. Joseph), hvor der engang lå en lille kiosk, hvor jeg købte mine første pop-blade, hvor nogle af mine skolekammerater boede (bl. a. Laid, der desværre døde for mange år siden), og videre ned ad Cort Adelers Gade, den gade, jeg gik, da jeg skulle i børnehaveklassen i 1959/60 og videre ned på havnen, hvor fiskeriet engang var det dominerende erhverv. Det eneste, der manglede på den gåtur, var tidligere tiders sildelugt. Men den kan jeg sagtens huske og ønsker den ikke tilbage.

Meget har forandret sig i Esbjerg – selvfølgelig – men der er også rigtig meget, der stort set er som for mere end halvtreds år siden. Heldigvis.

6 thoughts on “Mere 50”

  1. Capac: en oplysning der var børnehaver i Esbjerg før 59, jeg gik i alle tilfælde i en i 53 eller 54 Pavillionen som hørte under Vester skole, lå på hjørnet af Cort Adlersgade og Vesterhavsgade, jeg boede selv i Niels Juels gade

    1. @Hugin: Ja, men det var 1959/60, jeg begyndte i Pavillionen, som jeg kun har en svag, positiv erindring om. Et år og så videre til selve Vestre Skole. Jeg husker endnu, vi gik derom, inden vi begyndte; og Freddy huggede et æble hos grønthandleren på vejen. Tja, det var dengang Esbjerg var en foregangsby på institutionsområdet.

  2. Esbjerg var vanvittigt fremmelige på dette område, de startede allerede i 1912, iflg Google.

    1. @Jens: Ja, netop. Siden har det være mere skralt. Nu har Esbjerg et Venstre-styre og det hele går op i off-shore-penge, vindmølleindustri og militærbaseoperationer.Desværre.

  3. Wouw I var godt nok langt fremme i Esbjerg, hvis I havde børnehaveklasse allerede i 59.

    1. @Jens Rasmussen: Ja, Esbjerg var faktisk en (socialdemokratisk) foregangskommune dengang. Jeg kan huske, at jeg engang, da jeg var flyttet til Århus (i 73), så en vinduesudstilling i Danske Banks filial på Rådhuspladsen om danske børnehaver og daginstitutioner, hvor netop Esbjergs pionerposition blev omtalt, og jeg blev da lidt stolt på min barndomsbys vegne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *