Så faldt endnu en af min ungdoms helte bort. Professor og medieforsker Frands Mortensen døde pludseligt, fortæller min veninde Gertrud. Og det er nok et nekrogram værdigt. For Frands Mortensen var en central og vigtig figur på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, hvor jeg startede i 1973. Det hedder det ikke længere, nu hvor universitetet er blevet indrettet efter og for det private erhvervsliv. Men det gjorde det dengang, og et af de nye fag-områder var, som det hed dengang:  massekommunikation. Vi unge skulle i det generaliserede tekstbegrebs navn også beskæftige os med de store medier, aviser, tv, radio osv. Siden udviklede dette fagområde sig hurtigt til et selvstændigt fagområde (og studiefag), Informations- og medievidenskab, hvor Frands Mortensen fik en overordnet rolle at spille og blev professor i 1996.

Men som frontfigur på Nordisk (som vores institut blev kaldt i daglig tale) var Frans Mortensen med til at omsætte tidens samfundskritiske og oprørske tænkning til faglig kritik. Det skete for eksempel med hans bog Kommunikationskritiske analyse af 22-Radioavisen. Pågældende radioavis på Danmarks Radio var dengang en vigtig sådan, fordi den samlede dagens vigtigste nyheder op. Og med sin grundige analyse påviste Frands Mortensen blandt andet, at vi i den vestlige hemisfære bliver udsat for et bestemt én-øjet syn på verden, idet alle de nyhedsbureauer, der frembringer nyhederne til aviserne, er vestlige (ejet, i orientering osv.), hvorimod nyhedskilder fra den øvrige verden så at sige ingen rolle spillede. Mortensens analyse dokumenterede – og derfor har den stadigvæk i allerhøjeste grad relevans for studenter inden for området – at pressen i den vestlige verden er og var i bund og grund ideologisk, uanset hvordan journalisterne så end håndterede nyhedsstrømmen. Og sådan er det langt hen ad vejen stadigvæk, når vi taler om pressen.

Og et par år senere udgav Mortensen et andet vægtigt værk Ytringsfrihed og offentlighed, hvor han analyserede en skandaløs fyring på Danmarks Radio af journalisten Erik Thygesen. Også et uomgængeligt værk, hvis man vil forholde sig til Danmarks Radio og pressens fungeren i vort samfund.

Frands Mortensen fortsatte med sin forskning i medierne og fik derfor plads i diverse vægtige råd og udvalg, for eksempel Mediekommissionen. Og han gjorde et stort arbejde for mediernes eksistensbetingelser og for vores forståelse af deres rolle i samfundet. Nu er Frands ikke mere, og hans mange elever må bære faklen videre. For det er mere nødvendigt end nogensinde før.