Den fhv. amerikanske præsident står igen på anklagebænken. Denne gang drejer det sig om de famøse dokumenter, han havde på sin privatbolig i Miami – efter sin fratræden fra embedet. Og han står over for 37 anklagepunkter. Og selv om han med vanlig selvsikkerhed afviser enhver anklage og at han bare vil ‘gøre Amerika stort igen’, så er det alvorlige anklager, fordi de vedrører noget, som det amerianske regime ikke tager let på, nemlig statshemmeligheder. Og dem spøger man ikke med – derovre. Så det er ikke utænkeligt, at Trump denne gang må lide den tort at blive dømt og dermed miste muligheden for et genvalg.

Noget andet er, at han jo bare er kransekagefiguren for en folkelig modstand mod det amerikanske styre, der jo er alt andet end demokratisk (snarere er der tale om et oligarki, hvor præsidenter bliver valgt, fordi de tjener de rigeste i landet) og hvor uligheden vokser hver eneste dag. Og i Trumps vælgerbasis gør det ikke så meget, om han forgriber sig på kvinder, lyver og fusker med skatten. Det drejer sig om en grundlæggende mistillid til hele det politiske system. Og det problem løser en Joe Biden ikke, for han er et produkt af netop det bestående system.

Og så er det, at man skal huske på, at der altid har været et andet Amerika. Et Amerika, der ikke delte de bestående styres opfattelse af, hvad Amerikan er og bør være. Sådan har det været i årtier, selv om det alt for ofte glemmes i den officielle debat om det store lander derovre…

Dagens spilleliste: Future soundtrack for America (projekt in progress).