Den fabelagtige britiske kriminalserie om Unge Morse (originaltitel: Endeavour) der følger den unge politimand Endeavour Morse i årene før den oprindelige serie om Inspector Morse tager fat, har nu fået sin afslutning. De allersidste tre episoder løber for tiden på DR og kan ses på DRs hjemmeside, hvis man ikke kan vente.
Og det har jeg ikke kunnet og har derfor de sidste par dage indtaget de tre afsnit med stor fornøjelse. For serien er noget af det bedste tv-krimi, som britisk tv – i dette tilfælde ITV – har frembragt. Krimi-tv-serie på allerhøjeste niveau, målt med alle alen – skuespil, manuskript og visuel realisering.
Jeg skal ikke ødelægge tv-oplevelsen for nogen, blot opfordre til at man får de sidste historier med, hvis man er til tv-krimi. Og noget af det, der altid er et problem for tv-serier og ikke mindst tv-krimier er, hvordan man får dem afsluttet, så afslutningen er i pagt med de foregående afsnits opbyggede forventninger til personerne og – i dette tilfælde – den sidste, dybeste “sag”, der har det med hele tiden at dukke op igen.
Og jeg må sige, at det lykkes med bravour for tv-holdet at få afrundet historien om Endeavour på en måde, der både er acceptabel, respekterer grundfortællingens elementer og åbner flot op mod fortællingen om den modne inspektør Morse. Vi får svar på, hvad der sker med de sympatiske personer – cheferne Bright og Thursday, Thursdays børn (ikke mindst datteren Joan, som Endeavour taber sit hjerte til men ikke kan erklære sin kærlighed til), kollegaen Jim Strange, den sympatiske patolog DeBryn og mange flere. Det hele bliver på fineste vis rundet af med både overraskelser og masser af genkendelighed.
Og så sidder man tilbage som inkarneret tv-krimi-seer (der ikke vil hoppe på streamingvognen!) med et lille håb/ønske om, at der mon kunne tænkes endnu en afledt serie af Inspector Morse? Hmh, vi får se. Men i hvert fald: God fornøjelse til alle jer, der holder af Endeavour.